Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Håndbold 25. mar. 2009 KL. 09.19

Håndbolden skrider ind mod korruption

Det europæiske håndboldforbund erkender mangler i kampen mod bestikkelse. Reglerne ændres for at undgå nye skandaler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sagen kort

Den seneste måned har budt på mange bestikkelsessager i håndboldsporten.

Storklubben THW Kiel er blevet beskyldt for årelang korruption, et tysk dommerpar har fået beslaglagt 50.000 dollar efter en Champions League-kamp i Moskva, og det danske dommerpar Martin Gjeding og Mads Hansen har fortalt, at de sidste sommer blev tilbudt 30.000 euro hver for at hjælpe Rumænien i VM-kvalifikationskamp mod Montenegro.

Desuden har et tysk dommerpar har afsløret at de i 2006 blev tilbudt 10.000 dollar for at fikse en Champions League-kamp.

Slappe regler har hidtil været godt for håndbolddommere med korrupte tendenser.

Men de mange bestikkelsesskeletter, der de seneste uger er væltet ud af håndboldsportens ellers lukkede skabe, har været noget skidt for sportens omdømme.

Nu bliver skidtet brugt af det europæiske håndboldforbund, EHF, som anledning til at gøre noget ved problemet. EHF’s turneringsleder, Markus Glaser, fortæller, at der nu er taget en række initiativer til at undgå nye skandaler i fremtiden.

Sagen er genåbnet
»Det havde været bedre, hvis vi havde haft disse nye systemer tidligere. Men sagerne er jo årsagen til, at vi nu laver ændringer. Sagen med de danske dommere var en af de ting, der fik os til at tænke over at gøre tingene bedre«, siger Markus Glaser.

Han henviser til dommerparret Martin Gjeding og Mads Hansen, der i fjor blev tilbudt 30.000 euro hver for at fikse en landskamp mellem Rumænien og Montenegro. Danskerne takkede nej og indberettede sagen til EHF, som ikke gjorde yderligere.

Efter heftig presseomtale har EHF genåbnet sagen om det danske dommerpar. De har også genåbnet en sag fra 2006, hvor et tysk dommerpar indberettede et bestikkelsesforsøg uden respons fra EHF.

»Vi undersøger disse to sager, der har været omtalt de seneste uger. Vi skal se på, om der er kommet noget nyt frem, som ændrer noget. Sagerne er ikke lukket«, siger Markus Glaser.

Dommernavne holdes skjult
Men Markus Glaser vil meget hellere se fremad. Han fortæller, at allerede når der i dag spilles kvartfinale i Champions League mellem Flensburg-Handewitt og HSV Hamburg, vil ændringerne kunne opleves. Hidtil har hjemmeholdet stået for at indkvartere og servicere dommerne i dagene op til en kamp.

Men i dag vil dommernes navne først blive offentliggjort to timer før kampstart. EHF vil følge dommerne helt til hallen uden mulighed for kontakt med holdene før kampen. Denne hastige ændring er vedtaget for at imødekomme den seneste tids voksende kritik.

Og på et møde i weekenden skal EHF’s eksekutivkomité tage stilling til, om ordningen skal gøres permanent.

Forbund under kritik
Glaser oplyser desuden, at EHF fra denne sæsons begyndelse har udpeget en person, der kan tage initiativ til at rejse sager for EHF, eksempelvis ved beskyldninger om aftalt spil i kampe. Hvis det besluttes at rejse en sag, går den videre i systemet til en juridisk afdeling i EHF, der skal tage stilling til eventuelle retssager.

De seneste ugers sager har fået folk fra håndboldverdenen til at skyde med skarpt mod EHF, der efter manges mening har været alt for langsom til at handle mod bestikkelse og korruption i håndbold. Så sent som i går sendte den danske divisionsforening i håndbold en pressemeddelelse, hvor den slog fast, at den ser »med stor alvor« på EHF’s passivitet.

Det undrer Markus Glaser, at de mange kritikere, som står frem for tiden, holdt inde med deres guldkorn tidligere.

Regler skulle have været ændret
»Vi må ikke glemme, at vi har brugt vores gamle system i rigtig mange år. Og indtil for få uger siden blev det kun diskuteret i ny og næ. Men vi fik altså ikke mange henvendelser udefra om, at systemet var så slemt«, anfører turneringslederen.

I fremtiden skal det ikke være hjemmeholdene, der tager imod dommere, indkvarterer dem på hotel og spiser med dem om aftenen. Årsagen til den ændring er ifølge Markus Glaser de seneste ugers kritik. Og han erkender, at reglerne burde være ændret for flere år siden.

»Vi burde sikkert have ændret reglerne allerede for tre år siden. Men fordi det lod til at virke, så foretog vi os ikke noget. Og det var sandsynligvis en fejltagelse. Nu ændrer vi det, fordi vi har fået så mange indikationer af, at systemet ikke var så godt, som vi troede«, siger Markus Glaser.

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 12.51
Sommer? Den seneste uges sommervejr bliver nu afløst af mere køligt og ustadigt vejr. - Foto: Lars Hansen

DMI: Det var dén sommer - i hvert fald for nu

Var varmen varet ved, havde det været en katastrofe, siger DMI.

Internationalt
28. maj. KL. 12.25 opdateret KL. 12.32
overgreb. Over 90 mennesker - heraf mange børn - blev dræbt efter massakren i Houla. Billedet viser angiveligt ligene. - Foto: Anonymous/AP

Fredsmægler er ankommet i Syrien kort tid efter massakrer

Den internationale fredsmægler Kofi Annan skal mødes med politiske ledere.

iByen
28. maj. KL. 12.36
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)

Guide: Din Distortion

Ud på gaden med dig! Ibyen har været på opdagelse i årets program og guider dig til ugens sjoveste Distortion-arrangementer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 12.10

Et gastronomisk løft til overkommelige priser

ibyen anbefaler

restaurant & cafe