Hvis nogen synes, at Dansk Håndbold Forbunds håndtering af Bo Spellerbergs udtalelser om dommerne i kampen mod GOG virker som et deja-vu, er det helt forståeligt.

Det er nemlig ikke første gang, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) har undladt at høre den indberettede spiller i en sag.

Den aktuelle sag om Kolding-spilleren har været frem og tilbage i DHF’s instanser, mens folk uden for hovedkvarteret i Brøndby har rystet på hovedet.

Anja Andersen fik karantæne
Og juristerne burde være kloge nok til at undgå den procedurefejl i sagsbehandlingen, der sendte Spellerberg på banen mod AaB – DHF var i hvert fald advaret.

Da Anja Andersen i 2006 fik en langvarig karantæne, blev hun ikke hørt, inden turneringsudvalget traf afgørelsen. Og da samme udvalg senere sendte sagen til forretningsudvalget, skete det uden at orientere Anja Andersen om afgørelsen.

Det medførte stærk kritik fra idrættens højesteret, Appeludvalget i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der nedsatte straffen.

I sine meget udførlige bemærkninger til kendelsen, gjorde udvalget med højesteretsdommer Per Sørensen i spidsen opmærksom på, at det er vigtigt, at sagsbehandlingen »sker under iagttagelse af de samme almindelige principper for god sagsbehandling, der gælder inden for retsplejen og den offentlige forvaltning, herunder om partshøring og den berørtes adgang til at blive bekendt med det, der er fremkommet i sagen«.

DHF burde kende regler
Og ved at tilføje, at det allerede blev fastslået i en rapport fra DIF i 1998, fik Appeludvalget indirekte sagt, at DHF allerede burde vide, hvad der ligger i begrebet ’god sagsbehandling’.

Ikke desto mindre er DHF nu igen aktør i en sag, hvor princippet om partshøring er forbigået, da disciplinærudvalget kun hørte Bo Spellerbergs klub. En fejl, der var årsag til, at DHF’s appeludvalg fire dage efter ophævede karantænen.

DIF’s kommunikationschef, Morten Mølholm, vil kun forholde sig generelt til problemet.

»Stærke opfordringer
»Der er kommet nogle stærke opfordringer fra vores appeludvalg til forbundene. Senest i 2006, hvor man igen følte sig foranlediget til at sige: ’Vi skal have styr på de her ting’. Og det er selvfølgelig også DIF’s holdning i dag«, siger han.

Har forbundene det?

»Nu skal jeg som sagt ikke gøre mig til dommer over, om der er begået en fejl i DHF, men det er i hvert fald det spørgsmål, der er til diskussion. Og derfor er vores opfordring løbende, at der skal være styr på de almindelige offentlige forvaltningsprincipper«.

Ikke første gang
At DHF også har problemer med andre almindelige retsprincipper, viste sig i en anden sag, som DIF’s Appeludvalg for nylig afgjorde – og omstødte.

Her drejede det sig om, at DHF ikke havde klarhed i lovhjemlen, da det blev besluttet, at Team Tvis Holstebro skulle fratages sin sejr over FCK samt have en bøde, fordi man havde benyttet en spiller i en ungdomskamp og senere på dagen rykket ham op på seniorernes ligahold.

I 2007 afgjorde DIF’s Appeludvalg også en kendelse imod DHF’s eget retssystem – dengang manglede udvalget »tilstrækkelig klar hjemmel« til at tvangsnedrykke Holbæk fra 2. division.

Behov for nyt system
Per Sørensen er netop stoppet som formand for DIF’s Appeludvalg, og han ønsker derfor ikke at udtale sig om Spellerberg-sagen. Men efter sager om Team Tvis Holstebro og Anja Andersen siger han:

»Det kunne måske være en god idé for håndboldforbundet at lave en nærmere analyse af forbundets regelsæt, så man kan se, hvordan man kan få opbygget et forenklet og driftsikkert system ved behandling af disciplinær- og protestsager«.

Efter Anja Andersen-sagen blev det ellers forbudt for politikerne i DHF at sidde i retsudvalgene – nu skal DHF’s disciplinærudvalg have en juridisk uddannet formand, og i DHF’s appeludvalg sidder kun jurister. Men det har ikke skabt den fornødne klarhed.

Klubbens ansvar
Signe Justesen, formand for disciplinærudvalget, mener, at det altid har været en klubs ansvar at gøre spilleren opmærksom på sin ret til at udtale sig, så da Kolding sendte sagen retur uden Bo Spellerbergs kommentar, gik udvalget ud fra, at det var sådan, det skulle være.

DHF’s formand, Per Rasmussen, vil ikke svare på spørgsmål om den aktuelle eller tidligere sager, men det vil direktør Morten Stig Christensen gerne.

Skidt situation
Hvordan har du det med, at DHF’s disciplinærudvalg kan overse så vigtigt et retsprincip – ikke at høre den indberettede spiller?

»Jeg har det rigtig, rigtig skidt med den situation, vi er havnet i, for konsekvensen er, at vi får en sportslig ukorrekt situation, og vi kan ikke skrue tiden tilbage. Det er fortvivlende, at den ene sag efter den anden nu kører i vores retssystem, mens vi nærmer os finalen – men det kan man ikke bebrejde nogen.; Der står rigtig meget på spil, det er ikke længere en amatørsport«.

I 1998 gjorde DIF- forbundene opmærksom på vigtigheden af at høre de involverede parter, og det blev igen understreget over for DHF i 2006 – hvordan kan sådan en fejl så opstå igen?

»Det må man spørge dem, der sidder i udvalget, om, men det gør bare tingene mere graverende – andet kan jeg ikke sige til det. Det er fagfolk, der sidder med det, og det skal det også være«.

Rammer DHF's image
For nylig omstødte DIF’s Appeludvalg en kendelse fra DHF, da der ikke var klarhed i lovhjemlen, og det skete også i 2007. Trænger DHF’s love til at blive moderniseret?

»Dele af DHF’s love, og det tages der hånd om, når tingene opstår. Men i den aktuelle sag om Bo Spellerberg er lovene i orden, så det er to forskellige ting«.

Får denne sag konsekvenser?

»Når sagen er afsluttet, er vi nødt til at tage det her op i forretningsudvalget, og jeg kan garantere, at det vil blive taget mere end alvorligt, for det er et meget stor rids i DHF’s image«, siger DHF’s direktør.