Annonce
Annonce
Annonce
Sport 13. maj. 2012 KL. 22.36

Speedway-kører dør efter uheld

Den engelske speedwaykører Lee Richardson er død efter et uheld i et løb i Polen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En grim ulykke i et polsk speedwayløb kostede søndag den engelske kører Lee Richardson livet.

Den 33-årige speedwaykører, som blev U/21-verdensmester i Vojens for 13 år siden, døde på et polsk sygehus efter løbet.

Nicki Pedersen har været holdkammerat med Richardson i den svenske klub Vargarna. Danskeren skriver på sin Twitter-profil:

»RIP Lee. Du var en sand gentleman, og altid en behagelig person at tale med og arbejde med. Alle mine tanker går til Richardson-familien. Det er slet ikke fair«.

Lee Richardson kolliderede med Tomasz Jedrzejaks baghjul under søndagens ligamatch mellem de polske klubber Wroclaw og Rzeszo.

Englænderen vandt U/21-verdensmesterskabet i Vojens i 1999, foran tjekken Ales Dryml og australieren Nigel Sadler. Danske Hans N. Andersen blev nummer fire det år.

ritzau