Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 13. jul. 2010 KL. 14.42

Forsvundet iransk atomforsker dukker op i USA

En angiveligt kidnappet atomforsker har meldt sig på en ambassade i USA.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En iransk atomforsker, der har været forsvundet siden juni sidste år, har nu meldt sig på den iranske del af den pakistanske ambassade i Washington.

En talsmand fra det pakistanske udenrigsministerium siger til BBC, at den iranske atomforsker, Shahram Amiri, ønsker at blive sendt hjem til Iran.

Kidnappet eller afhopper?
Shahram Amiri, en atomfysiker i starten af 30'erne, forsvandt i juni 2009, da han var på pilgrimsrejse i Saudi-Arabien. Siden har der været stor mystik om hans skæbne.

I Iran siger regeringen, at han er blevet kidnappet af CIA, men det afviser USA.

Tidligere på året kunne ABC News dog citere unavngivne CIA-kilder for, at Shahram Amiri hjalp CIA med vigtige oplysninger om det omdiskuterede iranske atomprogram.

LÆS OGSÅIransk atomforsker hopper af til USA

Ifølge iranske medier har Amiri arbejdet som forsker ved et universitet i Tehran. Men andre meldinger lyder på, at han har arbejdet for landets atomenergi-organisation og har et dybdegående kendskab til det kontroversielle atomprogram.

Det er uklart, om han nu selv har søgt tilflugt på den pakistanske ambassade, eller om han er blevet udleveret af amerikanerne.

Propaganda på YouTube
Forvirringen om atomforskerens skæbne er ikke blevet mindre af, at der er lagt en række meget modstridende videoer ud på internettet med personer, der udgiver sig for at være Amiri.

De første to videoer blev lagt ud på YouTube den 7. juni. Den første, der oprindelig blev sendt af det iranske stats-tv, viser angiveligt Amiri, der fortæller, at han er blevet kidnappet af USA, mens han var på pilgrimstur.

Videon er dog af meget dårlig kvalitet, og ifølge BBC kan klippet meget vel være manipuleret.

SE OGSÅVideo hvor 'Amiri' siger, han er blevet kidnappet(eksternt link)

Et par timer senere blev der lagt en ny video ud på YouTube med en glad og smilende mand, der lignede manden fra den første video til forveksling. Han påstår, at han er atomforskeren, og at han lever i frihed og sikkerhed i USA.

På videoen er det dog tydeligt at se, at manden læser op af et manuskript.

SE OGSÅ Video hvor 'Amiri' siger, han lever trygt og frit i USA(eksternt link på persisk)

»Jeg er flygtet«
Den 29. juni sender det iranske stats-tv igen et videoklip med en mand, der påstår at være den forsvundne videnskabsmand. Her siger manden ifølge BBC:

»Jeg, Shahram Amiri, er iraner og for få minutter siden lykkes det mig at flygte fra de amerikanske sikkerhedsagenter i staten Virginia«.

SE OGSÅVideo hvor 'Amiri' siger, han er flygtet(eksternt link på persisk)

Han slutter af med at bede de iranske myndigheder og menneskeretsorganisationer om at lægge pres på den amerikanske regering for at løslade ham.

Udveksle fanger
Den iranske præsident Ahmadinejad har tidligere antydet, at Amiri kunne blive byttet over med tre amerikanske vandreturister, som bliver holdt fanget i Iran, da de angiveligt krydsede den iranske grænse fra Irak.

LÆS OGSÅ Iran anholder tre amerikanere