Annonce
Internationalt 26. aug. 2010 KL. 13.00

EU-politikere angriber dansk udvisning

Udvisninger af romaer skaber oprør i EU-parlamentet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danmark kan sammen med lande som Frankrig og Italien meget snart blive placeret i centrum for en betændt debat om romaers rettigheder, som er under opsejling i EU.

»Uanset de juridiske undskyldninger, så er de danske udvisninger af romaer denne sommer nøjagtig lige så forkastelige som det, vi ser i Frankrig og andre medlemslande lige nu«, siger den hollandske EU-parlamentariker Sophie in ’t Veld til Politiken.

Som liberal næstformand i parlamentets udvalg for borgerrettigheder har hun taget initiativ til, at de folkevalgte i EU skal debattere romaernes situation, når parlamentet om 10 dage samles for første gang efter sommerferien.

»Vi ser nogle regeringer, der sætter sig over loven. De glemmer, at romaerne som EU-borgere er omfattet af traktaternes regler om fri bevægelighed. EU har en fælles politik om at integrere disse mennesker – men i stedet lefler man for den latente racisme ved bare at smide dem ud«, siger Sophie in ’t Veld.

Udvisninger skaber splittelse
Hendes initiativ bakkes op af den liberale formand, belgiske Guy Verhofstadt, som leder parlamentets tredjestørste gruppe. Han kritiserer skarpt de europæiske regeringer, der »skamløst har brændemærket romaerne i løbet af sommeren« gennem »massive« udvisninger.

Den liberale gruppe, som bl.a. tæller de danske parlamentarikere fra regeringspartiet Venstre, advarer om en »populistisk« og »fremmedfjendsk« tendens, der »latterliggør EU’s grundværdier«.

Kritikken samler støtte fra både venstrefløjen og dele af parlamentets dominerende, konservative gruppe. Derfor er det sandsynligt, at gruppeformændene i næste uge vil kunne beslutte at sætte en debat på dagsordenen for Europaparlamentets samling i Strasbourg 6.-10. september.

Kritikken fra parlamentet komme, efter at myndighederne i en række EU-lande i sommerens løb er gået i gang med at rydde lejre og sende romaer tilbage til de lande, de kommer fra – oftest Rumænien og Bulgarien. Som led i en storstilet plan har Frankrig allerede udvist 200, og planen er at nå op på 700 inden udgangen af august.

LÆS OGSÅ Massiv roma-udvisning er begyndt i Frankrig

Tyskland forbereder hjemsendelse af 12.000 romaer til Kosova over de næste tre år, og den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni, vil endda foreslå automatisk udvisning af alle romaer.

LÆS OGSÅItalien vil bruge topmøde til at stække romaer

I mindre målestok, men med næsten enslydende argumenter, har både Sverige og Danmark også anholdt og udvist dusinvis af romaer, primært sigtet for manglende opholdstilladelse og krænkelse af husfreden.

37 romaer udvist fra Danmark
I juli blev 23 romaer anholdt på Amager og udvist, og ifølge Københavns Politi blev yderligere 14 hjemsendt midt i august. Det udløser kritik fra European Roma Rights Center (ERRC) i Budapest:

»Udvisningerne i Danmark minder til forveksling om det, der sker i Frankrig. Det er grotesk, at myndighederne i de to lande masseudviser en etnisk gruppe uden nogen individuel behandling«, siger ERRC’s formand, Robert Kushen.

Debatten i Europaparlamentet vil afsløre meget delte meninger om sagen, der splitter politikerne på tværs af nationalitet og partiskel.

Rohde: De kommer for at tigge
For eksempel er Venstres Jens Rohde lodret uenig med sin egen liberale gruppeformand:

»Guy Verhofstadt viser her total mangel på fornemmelse for den virkelige verden. EU’s frie bevægelighed gælder arbejdskraft. De romaer, der er blevet udvist, kom ikke for at arbejde, men for at tigge og begå kriminalitet«, siger han.

Det betændte spørgsmål splitter også EU-landene. Ikke mindst østlandene, kommissionen og det belgiske formandskab er bekymrede over udviklingen. Der er voksende irritation over, at Frankrig ensidigt har inviteret en håndfuld ministre fra ligesindede lande til et møde om problemet i Paris 6. september.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen