De tre største politiske grupperinger i Irak er enige om, hvem der skal indtage landets tre øverste poster.

Det oplyser præsidenten for det kurdiske selvstyre i det nordlige Irak, Masoud Barzani på et pressemøde.

Han bekræfter, at Nuri al-Malikis shiadominerede alliance sætter sig på premierministerposten, mens kurderne beholder præsidentposten med Jalal Talabani.

Den tidligere premierminister Iyad Allawi, hvis sekulære Iraqiya-liste har opbakning fra mange sunnimuslimer, får posten som parlamentsformand. Og han skal også stå i spidsen for et nyt råd for strategisk politik.

LÆS ARTIKELIrak tæt på ny samlingsregering efter otte måneders dødvande

»Vi er nået frem til en magtdelingsplan, men det er som at samle en bil af forskellige dele og så håbe på, at det virker«, siger den kurdisk lovgiver Mahmoud Othman til CNN.

Skeptisk sunnileder
Ifølge Mahmoud Othman er det strategiske råd blevet oprettet for at mindske Iyad Allawis magt.

Og ifølge The Guardians oplysninger har Iyad Allawi godt lugtet den lunte.

Han er overbevist om, at posten som formand for det strategiske råd er blevet oprettet for at lokke ham med ind i den nye koalitionsregering.

Men han er ikke sikker på, at den medfører nogen som helst magtbeføjelser.

Etniske spændinger i regeringsdødvande
Irak har været uden regering siden valget i 7. marts, hvor Iyad Allawi's Al-Iraqiyyas blok vandt to mandater mere end Nuri al-Malikis parti.

Men ingen havde nok mandater til at kunne danne regering.

LÆS ARTIKELStribe af koordinerede bilbomber rammer Bagdad

I mellemtiden har Nuri al-Maliki og Iyad Allawi kæmpet om magten, mens spændingerne mellem de forskellige etniske grupper er steget i takt med den sekteriske vold.

Håber at volden vil aftage
Håbet blandt de forkellige politiske grupperinger er nu, at den sunni-dominerede Iraqiya-alliances samarbejde med shiafløjen kan være med til at lægge en dæmper på den sekteriske vold i Irak, der er opblusset de seneste uger og i går kostede fem mennesker livet.

Iagttagere har antydet, at sunni-politikere har så gode kontakter til oprørsgrupper, at de kan skrue op og ned for volumen af selvmordsbomber og angreb, skriver Ritzau.

LÆS ARTIKELKristne i Irak: »Vi er rædselsslagne«

Det er sandsynligt, at flere sunnier efter dagens aftale vil føle sig marginaliserede, ligesom de gjorde efter valget i 2005.

»På den ene eller anden måde har vi samme atmosfære som i 2005, da sunnierne følte, at de blev dårligt repræsenteret i regeringen, og som endte med at bidrage til ustabiliteten«, siger forsker på 'Det Irakiske Institut for Strategiske Studier' Yahya al-Kubaisy til Reuters.

Amerikanerne stoppede formelt alle kamphandlinger i Irak i august, men 50.000 tropper er fortsat i landet for at rådgive landets spirende hær- og politistyrker inden den endelige tilbagetrækning næste år.