Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 8. sep. 2005 KL. 17.47

Bombetrussel skabte panik i fly i Sri Lanka

En kvinde blev dræbt, da bombealarm skabte panik i passagerfly. 13 blev alvorligt kvæstet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
En kvindelig flypassager fra Sri Lanka blev dræbt og omkring 13 andre passagerer blev kvæstet, da frygt for en bombe førte til panik i et saudiarabisk fly i Sri Lankas internationale lufthavn.

Hospitalspersonalet mener, at den omkomne kvinde brækkede ryggen og efterfølgende chok.

De andre kvæstede passagerer brækkede deres lemmer ved at springe ud af nødudgangene, skriver Reuters.

Seks alvorligt såret
Flyet, SV 781 med 452 passagerer og besætningsmedlemmer om bord, skulle til at lette fra lufthavnen nord for Colombo, da kontroltårnet modtog en advarsel om en bombe i maskinen.

»Nødudgange blev brugt til at evakuere maskinen, men folk gik i panik og maste sig frem. Derved blev en dræbt og mange såret, seks alvorligt«, sagde en talsmand for lufthavnsmyndighederne.

Sri-lankanske arbejdere
Mange af de sårede blev behandlet på et nærliggende hospital, mens 11 blev transporteret videre til det nationale hospital i Colombo.

Flyet - en Boeing 747 - skulle have været til Jeddah, og passagererne var hovedsageligt srilankanske arbejdere, som skulle arbejde i Saudi-Arabien.

nyheder@pol.dk