Annonce
Internationalt 14. jul. 2011 KL. 17.05

Økonom: USA's gældskrise er et politisk problem

Ingen af USA's politiske partier kan tåle at sende USA ud i en stor økonomisk krise, vurderer ekspert.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den muligt forestående gældskrise i USA er først og fremmest et politisk problem.

Det vurderer professor i økonomi fra CBS Niels Blomgren-Hansen, der er ekspert i international økonomi.

Han tror ikke, at gældskrisen vil eskalere og føre til, at den amerikanske stat går i betalingsstandsning 2. august, der er deadline for forhandlingerne om USA's gældsloft.

»Det er svært at forestille sig, at USA's statsgæld ikke vil blive honoreret, og at den amerikanske stat ikke vil tilbagebetale de lån, den har optaget. Det tror jeg ikke, at der reelt er mulighed for«, vurderer Niels Blomgren-Hansen.

LÆS OGSÅ USA bliver truet på kreditværdigheden

Politisk kamp om besparelser på billioner
USA har oparbejdet en astronomisk gæld på 14 billioner dollar svarende til 74 billioner danske kroner.

Før USA kan hæve gældsloftet, skal demokraterne og republikanerne i Kongressen nå til enighed om en ny aftale for statens budget.

Og her er eventuelle skatteindtægter et af de hovedelementer, der står i vejen for en endelige aftale.

Manglende politisk vilje skaber økonomisk usikkerhed
Om parterne opnår en politisk løsning inden for de kommende uger er uvist. Senere i dag indledes endnu en forhandlingsrunde, hvor ledende demokrater og republikanere mødes med USA's præsident, Barack Obama, i Det Hvide Hus.

Og et midlertidigt sammenbrud i forhandlingerne efter 2. august vil i følge Niels Blomgren-Hansen skabe usikkerhed i den globale økonomi.

LÆS ARTIKEL Om tre uger løber USA tør for penge

Det grundlæggende problem i den amerikanske økonomi er, at man har alt for lave skatter i forhold til det udgiftsniveau, man har oparbejdet.

Niels Blomgren-Hansen

»Det er klart, at den globale økonomi ikke har brug for en yderligere nedtur i USA. Den usikkerhed, som situationen i USA giver omkring lønninger og arbejde, gør at folk bliver mere tilbageholdende i forhold til forbrug og investeringer«, siger Niels Blomgren-Hansen og fortsætter:

LÆS MERE Eksperter: Obama kæmper for sit embede

»Det kommer oven i, at vi har haft nogle måneder med stigende arbejdsløshed og lav jobskabelse i USA. Og man kan sagtens forestille sig, at det vil føre til et mindre tilbageslag for den amerikanske økonomi, som vil ligge en dæmper på den økonomisk tiltro generelt«.

Niels Blomgren-Hansen mener dog, at den globale økonomi i dag ikke er nær så afhængig af den amerikanske økonomi som det var tilfældet for 10 år siden. Det skyldes, at især de store asiatiske økonomier medvirker stærkt til at holde den globale vækst oppe.

Udgifterne stemmer ikke overens med indtægterne
Grunden til den økonomiske gældskrise i USA, er ifølge Niels Blomgren-Hansen, at udgiftsniveauet er alt for højt.

»Det grundlæggende problem i den amerikanske økonomi er, at man har alt for lave skatter i forhold til det udgiftsniveau, man har oparbejdet. Og det skyldes primært den politik, der blev ført under George Bush junior, hvor udgiftsstigninger og skattenedsættelser under højkonjunkturen har ført til et eksploderende underskud på de offentlige finanser«.

Clinton fik bugt med gigantiske gældsproblemer
Tidligere har man ligeledes oplevet, at gælden i USA er løbet løbsk. Blandt andet i perioden efter anden verdenskrig, og da George Bush senior sad i præsidentstolen i starten af 1990'erne.

Her lykkedes det for Bill Clinton, da han overtog embedet efter daværende præsident George Bush senior, at gøre op med den store gæld, der var akkumuleret.

Bill Clinton kæmpede ligeledes i sin embedsperiode med en kongres, hvor der var et republikansk flertal. En politisk situation, der til dels minder om den, som Obama befinder sig i nu, vurderer Niels Blomgren-Hansen.

LÆS OGSÅ Obama i økonomisk slagsmål: Det her kan blive enden for mig

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 14.01

Forhandlingspartier: Skatteudspil er fyldt med ukrudt og bitre piller

Enhedslisten, Venstre og DF lægger op til hårde forhandlinger om skat.

Danmark
29. maj. KL. 13.24
TERRORMISTANKE. PET har pågrebet to dansksomaliske brødre, der sigtes for at forberede et terrorangreb. Arkivfoto fra en tidligere aktion mod terrormistænkte. - Foto: JENS DRESLING

Forskere: Danmark et vigtigt mål for terroristerne

Radikaliseringen kan ske meget hurtigt. Og Danmark risikerer, at terrorister nu vil gå efter almindelige mål.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien