Annonce
Annonce
Internationalt 27. jul. 2011 KL. 11.44

Terroristens holdninger kom fra netværk stiftet i København

Massemorderen Anders Behring Breivik hentede sin verdensopfattelse hos organisation, som blev skabt med dansk medvirken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Terror i Norge


22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Fakta

Eksempler på websites og blogs i netværket International Civil Liberties Alliance ( www.libertiesalliance.org):

Danske:
Balder Blog
Snaphanen
Erenicus
Hodjanernes Blog
Uriasposten
Viking Observer

Internationale:
Gates of Vienna
Jihadwatch
Atlas Shrugs
Memri
English Defence League

De har aldrig opfordret Anders Behring Breivik til at sprænge bomber mod regeringsbygninger eller myrde løs blandt politisk aktive unge. Men de har fortalt den norske massemorder, at han er i krig, og de har udpeget fjenden.

Breivik omtaler selv hovedpersonerne bag et netværk, dannet på Arbejdermuseet i København 14. april 2007, som udspring for sit verdensbillede:

At Vesten er i krig, truslen er islam, men den virkelige fjende er de »kulturmarxistiske politikere«, som tillader masseindvandring.

LÆS ARTIKEL Breivik skitserede brutalt angreb mod journalistforening

Vi befinder os i en religionskrig, uanset om vi bryder os om det eller ej. Det er ikke os, der definerer betingelserne, men vi gør klogt i at være opmærksom på dem. Vi tager fejl, hvis vi tror, at Fjenden kun er ude på at dræbe os. Jihad tilbyder igen Vesten to valgmuligheder: Vi kan konvertere eller dø.

Fra Gates of Vienna, 9. oktober 2004

Dermed tilsluttede han sig en ideologi, som en række europæiske politiske partier, blandt andet Sverigedemokraterna og det belgiske Vlaams Belang, også har medvirket til at udbrede, ligesom Trykkefrihedsselskabet i Danmark er en del af netværket.

Det viser oplysninger, som Politiken har stykket sammen af dokumenter fra en række af netværkets blogs.

To år før han valgte at blive terrorist og massemorder, skrev Anders Breivik:

»Jeg drev forretninger nogle år, mens jeg studerede, og tjente nogle millioner, så jeg kunne finansiere en indtægtsløs politisk aktiv tilværelse. Jeg bruger nu disse midler til at arbejde fuldtids med at videreudvikle/markedsføre Viennaskolen«.

Den centrale ideolog er amerikaneren Edward S. Gray, som under navnet Baron Bodissey var hovedkraft bag bevægelsens centrale website, Gates of Vienna.

Krigens tredje bølge
I 2004 skrev han om grundlaget: »Bloggens tese er, at vi befinder os i en religionskrig«.

Som Gray ser det, begyndte krigen, da Muhammed erobrede Mekka i år 630; den fortsatte, da det ottomanske imperium i et forsøg på at underlægge sig det kristne Europa blev slået tilbage efter langvarig belejring ved Wiens porte i 1683; hvad Gray ser nu, er tredje bølge af »den store islamiske jihad«.

Men i denne krigens tredje bølge er muslimerne ikke fjenden, ifølge Gray:

»Jihad er kun et symptom, fjenden kommer indefra. Denne krig er en borgerkrig i Vesten, mellem den traditionelle vestlige kultur og den politisk korrekte og multikulturelle marxisme, der har forplumret kulturen i de seneste hundrede år. Krigen udkæmpes i kulturens baglokaler og lønkamre, hvor ubetydelige fritidskrigere som mig selv fægter med en salatgaffel mod de slagsværd og stridskøller, der svinges af mediernes og akademiets panserklædte riddere«, skrev han i 2006.

Mødet i København
Så langt var verdensbilledet allerede på plads, da Gray 14. april 2007 var i København, hvor danske meningsfæller hjalp ham til at skabe et internationalt netværk af ligesindede.

Det skete under et møde på Arbejdermuseet.

Blandt arrangørerne var danskeren Anders Gravers, som står bag bl.a. Stop Islamiseringen af Danmark, foruden en række antiislamiske danske bloggere, bl.a. Snaphanen-bloggeren Steen Wieks. Blandt deltagerne var også Ted Ekeroth fra Sverigedemokraterna.

Resultatet blev et internationalt netværk, som først hed Center for Vigilant Freedom, nu International Civil Liberties Alliance.

LÆS OGSÅTerrorist havde håbet at få ram på politisk legende på Utøya

Hvert år holder netværket en ’Counterjihad’-konference, og allerede da det skete første gang i Bruxelles i 2007, deltog prominente navne fra den islamfjendtlige højrefløj i Europa og USA.

Filip Dewinter fra det belgiske parti Vlaams Belang var med, amerikaneren Robert Spencer fra Jihadwatch var der, ligesom igen Ted Ekeroth fra Sverigedemokraterna og Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet i Danmark.

LÆS OGSÅNorsk islamekspert: Dæmp krigsretorikken, Lars Hedegaard

Anders Behring Breiviks mere end 1.500 sider lange manifest, som han offentliggjorde, to timer før han indledte fredagens myrderier, rummer et mylder af henvisninger til forfattere og bloggere, som er centrale medvirkende i det antiislamiske International Civil Liberties Alliance, og i et interview med sig selv udpeger han også sin favorit blandt nulevende forfattere:

Fjordman, pseudonymet for en norsk blogger, som i dag er en central skribent på websitet Gates of Vienna.

Børns blod på hænderne
Stribevis af bloggere fra netværket afviser i dag, at deres tekster kan have inspireret Breivik til hans ekstreme handlinger. Men to af dem beskylder gensidigt hinanden for at have et medansvar – eller endog »børns blod på hænderne«:

Amerikaneren Pamela Geller (bloggen Atlas Shrugs) beskriver, hvordan Breivik i sit manifest omtaler en anden amerikaner, Charles Johnson (bloggen Little Green Footballs), som i netværket betragtes som frafalden og venstredrejet, fordi han kritiserede netværkets omgang med bl.a. det belgiske parti Vlaams Belang:

»Morderen vrider sine hænder over Johnsons venstredrejning. Kan det have været provokationen? Kan det have været det, der fik ham til at knække?«.

Charles Johnson går længere i sit angreb den modsatte vej. På sin blog skriver han: »Folk som Fjordman og Pamela Geller og den højrefløjs-blogosfære, som udspyr apokalyptisk retorik og nægter at tage afstand fra ekstremister iblandt dem, har ægte blod fra børn på deres hænder«.

LÆS ARTIKELBreivik: Danmark eller England bliver islamkrigens første kampplads

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 14.01

Forhandlingspartier: Skatteudspil er fyldt med ukrudt og bitre piller

Enhedslisten, Venstre og DF lægger op til hårde forhandlinger om skat.

Danmark
29. maj. KL. 13.24
TERRORMISTANKE. PET har pågrebet to dansksomaliske brødre, der sigtes for at forberede et terrorangreb. Arkivfoto fra en tidligere aktion mod terrormistænkte. - Foto: JENS DRESLING

Forskere: Danmark et vigtigt mål for terroristerne

Radikaliseringen kan ske meget hurtigt. Og Danmark risikerer, at terrorister nu vil gå efter almindelige mål.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien