Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. jan. 2006 KL. 22.40 opdateret 20. jun. 2013 KL. 06.37

Mange omkommet i slovakisk flyulykke

Mindst 16 af de 45 ombordværende omkom, da et slovakisk militærfly styrtede ned i Ungarn. Flyet var på vej fra Kosovo til Slovakiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Et slovakisk militærfly styrtede torsdag aften ned i den østlige del af Ungarn.

Mindst 16 af de 45 ombordværende omkom, oplyste en talsmand for det ungarske indenrigsministerium.

Flyet var af typen AN-24 og havde kurs fra Kosovo mod Slovakiet, sagde regeringstalsmanden Miklos Merenyi fra det ungarske økonomiministerium, som kontrollerer flytrafikken.

Flyet medførte slovakiske soldater, som var på vej tilbage fra en NATO-ledet mission.

Ubeboet skovområde
Han tilføjede, at flyet styrtede ned ved Telkibanya nær den ungarske grænse til Slovakiet. Telkibanya ligger 250 kilometer fra Budapest.

Det statslige ungarske katastrofeorgan meddelte, at flyet var brudt i brand.

»Der er brandmænd og ambulancefolk på stedet, og de forsøger at slukke ilden«, tilføjede en talsmand for katastrofeorganet, Tibor Dobson.

Det forlød også, at flyvraget befandt sig i et ubeboet skovområde.

De slovakiske regering var samlet til krisemøde, og myndighederne afviste at kommentere flystyrtet, før den har flere oplysninger.

/ritzau/