Der hersker spænding om Kroatiens tilslutning til EU.

I mere end seks år er der vedtaget reformer mod blandt andet korruption og EU-direktiver er blevet en del af kroatisk lov.

Men ligesom danskerne havde sine krumme agurker, sommerhuse ved kysten og feta-osten, der blev til salat-tern, så kæmper tilslutningen til EU også i Kroatien med misforståelser og tilfældigheder, der kan få Kroatien til at snuble før mål-stregen i Bruxelles.

Det mener i hvert fald EU-tilhænger og præsident Ivo Josipovic.

»Som udgangspunkt er flertallet for EU højt, men vi har set, at det svinger med enkeltsager«, siger han og oplyser, at EU-tilslutningen en enkelt gang har været over 80 procent i meningsmålingerne.

Politikere savner information
Også regerignspolitiker og EU-tilhænger Vesna Pusic er skeptisk, når talen falder på EU-tilslutningen. Ifølge hende er der rygter i befolkningen om, at de ikke kan få lov at beholde deres nationale madkultur.

I Kroatien er en særlig hjemmelavet ost udbredt, som produceres på små familielandbrug. Indtil for nylig har det som producent været muligt at tage på et marked og sætte den til salg i solen, uafskærmet fra fluer og støv.

LÆS OGSÅDanskere i udlandet har også rettigheder

Men det har EU-lovgivning blandt andet rettet op på.

»Folk er bange for, at EU beslutter, at de ikke må lave den særlige slags ost mere. Men det må de jo godt, den skal bare stå på køl og være afskærmet, og det er skrevet ind i aftalen om medlemsskab«, siger hun og mener ligesom præsidenten, at der mangler formidling af stoffet til den almindelige borger.

»Jeg prøver at læse kapitlerne i tiltrædelsesaftalen for tredje gang, og jeg skal stadig hakke mig frem, fordi det er lovsprog. Det kan man ikke forlange, at borgerne selv skal sætte sig ind i«.

Misforståelser og tilfældigheder spiller ind
Ost og fortid kan let få meningsmålingerne til at slå ud, forklarer regeringspolitikeren, der er formand for det udvalg i parlamentet, er behandler ansøgningen til EU.

»Folk har en tendens til at blande tingene sammen«, siger hun og referer til en retssag mod to tidligere kroatiske generaler, der i den internationale krigsforbryderdomstol i Haag er blevet kendt skyldige i forbrydelser mod menneskeheden efter borgerkrigen i Jugoslavien.

LÆS OGSÅVestager: Vi skal vise, at danskerne vil være med i EU

»Da sagen mod generalerne stod på, var der i begyndelsen næsten 100.000 på gaden for at demonstrere. Demonstranterne følte, at det internationale samfund var efter dem og forlangte, at regeringen greb ind. På det tidspunkt var tilslutningen til EU to gange nede under 40 procent«, siger hun.

Internationale begivenheder kædes af uvidenhed let sammen med EU, og det pirrer den frygt for det ukendte, der bor i mennesket, mener politikeren.

Tilslutningen er over middel
Lige nu ligger tilslutningen dog på 57 procent, ifølge de seneste målinger.

»Jeg tror mellem 60 og 70 procent af befolkningen stemmer for, at Kroatien bliver medlem af EU«, siger præsident Ivo Josipovic.

Præsidenten ønsker sig dog lige som Vesna Pusic, at emnet formidles bedre til befolkningen.

»Det er kompliceret information og en valgkamp er ikke den bedste periode at gøre det i, men partierne må stå sammen her til sidst og gå ud og fortælle om EU«, siger han.

Kroaterne går til parlamentsvalg 4. december i år, kun få måneder før EU-afstemningen.

Partierne skal oplyse
Både præsidenten og regeringspolitikeren er dog enige om, at Kroatien har brug for et stort flertal til at sende dem ind i EU. Som præsidenten siger:

»Det er et vigtigt tal. Vi skal have gennemført endnu flere svære reformer for at komme ind EU, og vi har brug for legitimitet i forhold til at indtræde i unionen«, siger han.

LÆS OGSÅVi mangler fuld åbenhed om lobbyister og økonomisk støtte

»Der er mange partier, der bygger deres fremtid på EU. Nu må de også være med til at skubbe os det sidste stykke, siger præsidenten«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken