Fogh: Despoter kan ikke længere vide sig sikre

Endeligt.  Nato’s generalsekretær,  Anders Fogh Rasmussen,  tager afstand fra den behandling, Libyens tidligere leder Moamar Gaddafi og flere af hans soldater fik, da oprørerne havde besejret dem i Libyen.  Arkivfoto: Michael Sohn/AP
Endeligt. Nato’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, tager afstand fra den behandling, Libyens tidligere leder Moamar Gaddafi og flere af hans soldater fik, da oprørerne havde besejret dem i Libyen. Arkivfoto: Michael Sohn/AP
Lyt til artiklen

Nato’s aktioner stopper i Libyen på mandag. Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er tæt på at erklære: ’Missionen er fuldført’. Og Fogh Rasmussen afviser i et eksklusivt interview med Politiken, at Nato gik ud over FN’s Sikkerhedsråds mandat i Libyen og derved gjorde det sværere at få rådets godkendelse af nye aktioner mod regeringer, der mishandler deres befolkning. Flere eksperter vurderer ellers, at aktionen i Libyen har umuliggjort FN’s opbakning til aktioner mod styret i Syrien. Samtidig åbner Anders Fogh Rasmussen ’kattelemmen’ en smule for nye Nato-aktioner uden en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd. »Jeg siger det her med nogen tøven, men jeg er nødt til det: Der kan være situationer, hvor det internationale samfund har en legal basis for at gribe ind med støtte i FN’s charter, uden at der er en sikkerhedsresolution. Det vil ikke være en ideel situation, men vi så det i Kosovo. Der greb det internationale samfund ind, og jeg tror – set i historiens lys – at alle er enige om, at det var det rigtige at gøre«. »Jeg advokerer ikke for den type indgriben. Det bedste er helt klart en sikkerhedsrådsresolution, men det kan på den anden side heller ikke være sådan, at det internationale samfund bare sidder med korslagte arme og ser passivt til, mens en befolkning bliver slagtet, og der sker brutal undertrykkelse af menneskerettighederne, herunder måske folkemord«, uddyber lederen af verdens stærkeste militæralliance. Så selv uden en resolution fra sikkerhedsrådet skal ingen vide sig sikre? »Det er sådan set det, jeg antyder, men lad mig så igen sige, at jeg ikke vil misforstås. Nato har ingen som helst intentioner om at operere uden et FN-mandat«.

Ingen indgriben i Syrien
Hvad så med Syrien – der var meget voldsomme overgreb fredag, og demonstranter beder verden om hjælp?

»Jeg vil understrege, at Nato ikke har nogen intentioner om at gribe ind i Syrien. Selv om der var en resolution og opbakning i regionen, har vi ingen intentioner om at gribe ind i Syrien«.

Hvordan har du det personligt, når demonstranter i den syriske by Homs i dag beder dig og Nato om hjælp, og du ikke kan levere?

»Jeg tror, at alle frihedsorienterede, demokratisk indstillede mennesker har det rigtig dårligt med det, der sker i Syrien i øjeblikket. Jeg fordømmer på det kraftigste de overgreb, der sker på civilbefolkningen. Et regime som det i Syrien kan ikke overleve i længden, det er læren fra Nordafrika. De vil falde, det må de indse først som sidst . De må indlede de demokratiske reformer og imødekomme befolkningens ønsker«.

Fredagsbøn i Syrien ender i blodbadSikkerhedsrådet kunne ikke enes om de mest simple restriktioner. Det mener mange skyldes, at Nato gik for langt i Libyen? »Jeg tror, at den historiske resolution, som sikkerhedsrådet vedtog for Libyen, har været et gennembrud for princippet om ansvaret for at beskytte civilbefolkningen. Folk vil ikke finde sig i undertrykkelse, og takket være nye medier, massekommunikation over grænserne og satellit-tv, så er det ikke mere muligt for autoritære regimer at holde befolkningen nede. Hele det pres vil brede sig globalt efter min opfattelse«. Libyens folk slap af med Gaddafi, men det var ikke sket uden Nato’s hjælp? »Operationen i Libyen har været en stor succes. Vi kunne beskytte civilbefolkningen gennem luftoperationer og til søs. Men vi gik ikke ud over vores mandat om at beskytte alle civile«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her