Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. jan. 2012 KL. 17.26

Skyskrabere er et varsel om hårde tider

Byggeboom kan være en forløber for økonomisk tilbagegang, afslører erfaringer fra skyskrabernes historie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

REKORDHØJDE.  Burj Khalifa var med sine 828 meter verdens højeste bygning, da dørene blev åbnet. Men samtidig blev landet ramt af en hård, økonomisk krise. Arkivfoto: AP. Når byggekranerne går i højden kan det være et tegn på, at økonomien dykker.

Det konkluderer den internationale Barclays-bank på et tidspunkt, hvor både Kina og Indien har travlt med at bygge i højden.

I Indien vil der i købet af de kommende fem år bliver bygget 14 skyskrabere, der er over 240 meter høje. Kina får 66 nye himmelhøje ejendomme, fremgår det af Barclays Capital Research, der hvert år udgiver en rapport om højhusbyggerier verden over.

LÆS OGSÅHer kan du opleve verdens mest fascinerende højhuse

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er der i løbet af de seneste 140 år været et sammenfald mellem færdiggørelsen af rekordhøje bygninger og økonomisk uro.

»Ofte er verdens højeste bygninger blot udtryk for et større højhusbyggeriboom, der afspejler en udbredt forkert anvendelse af kapital og en forestående økonomisk korrektion«, fremgår det af rapporten.

Højkonjunktur giver byggeboom
Bygningerne begynder som regel på tidspunkter, hvor økonomien nærmest er euforisk, og der er let adgang til finansiering, men færdiggørelsen sker sædvanligvis under en recession, siger rapportens forfatter, Andrew Lawrence fra Barclays til Wall Street Journal.

Banken anfører, at opførelsen af verdens første skyskraber, Equitable Life-bygningen i New York i 1873 faldt sammen med en fem år lang recession.

LÆS OGSÅNu er højhuse i Indre By forbudte

BYGGEPLANER.  Københavns bystyre har i de seneste år også kæmpet for at få lov at bygge i højden. Her ses et af forslagene til gigantbyggerier i det indre København. Arkivfoto af projekt nær Rådhuspladsen af Henning Larsens Architects. Andre markante bygninger er også kommet til på tidspunkter, hvor økonomien er negativ. Empire State Building kom under depressionen i USA.

Burj Khalifa på 828 meter blev rejst kort før det økonomiske kollaps i Dubai, skriver BBC.

Og Malaysias Petronas-tårne blev opført i 1997, midt under den finanskrise, der dengang trykkede Asiens økonomier i knæ.

Kinesisk skyskraber-travlhed
I Kina bygges der nu på det 632 meter høje Shanghai Tower, der ventes at stå klar i 2014.

Landet står i øjeblikket for halvdelen af verdens igangværende skyskraberbyggerier, fremgår det af Bloomberg.

Andrew Lawrence betegner det som »nutidens største bygningsboble«.

LÆS OGSÅKøbenhavn klar til at bygge højhuse

En meget stor del af de kinesiske skyskraber-projekter bygges ifølge nyhedsbureauet inde i landet, langt fra de velhavende kystbyer. Det sker på et tidspunkt, hvor den internationale investorbank JP Morgan Chase forudser, at det kinesiske ejendomsmarked risikerer at falde med 20 procent inden for halvandet års tid.

Det kan allerede være bed at ske: De seneste fire måneder er priserne for boliger i Kina gået nedad i 60 af de 100 største byer i landet.

ARKIV Ny skyskraber rager næsten én kilometer i vejret

FACEBOOKBliv ven med Politiken