Det fremgår af et hidtil hemmeligholdt notat fra 2007, at den daværende chef for Hærens Operative Kommando (HOK), Poul Kiærskou, gav ordre til, at Folketinget skulle have fejlagtige oplysninger om antallet af fanger, som danske soldater havde taget under krigen i Irak.

Forsvarsministeriet har nu rejst en personalesag mod Poul Kiærskou, der i dag er Danmarks militære repræsentant i Nato og nummer tre i forsvarets rangfølge.

Poul Kiærskou, der er generalløjtnant, har hidtil været betragtet som kandidat til jobbet som Danmarks næste forsvarschef.

Frygt for troværdighed
Det hemmelige notat, som Politiken har kendskab til, viser, at HOK allerede i april 2007 var klar over, at danske soldater havde taget langt flere irakere til fange end tidligere oplyst, og at fangetallet var mindst 500.

Men i august 2006 havde hæren i et svar til Folketinget opgjort tallet til 195, og for ikke at skade hærens troværdighed, som det fremgår af notatet, besluttede HOK-chefen i april 2007, at fangetallet i et svar til Folketinget på spørgsmål 2434 skulle justeres til kun 198.

På det tidspunkt var der allerede i HOK skrevet et udkast til svar, hvor tallet 500 var nævnt, men Poul Kiærskou beordrede udkastet ændret.

LÆS OGSÅMinisterium var involveret i omstridt fangemodel

Siden har de tidligere forsvarsministre Søren Gade (V) og Gitte Lillelund Bech (V) mindst 13 gange i svar til Folketinget, senest 6. december 2010, refereret til svaret på spørgsmål 2434 uden at rette fangetallet til det korrekte.

Lagt i arkivkasse
Poul Kiærskous beslutning om at misinformere Folketinget vakte frustration i HOK, og en medarbejder skrev forløbet ned i et notat på godt to sider. Notatet blev lagt i en arkivkasse med andre dokumenter om besvarelsen af spørgsmål 2434.

Notatet, der er udateret og ikke indeholder navne eller afsender, blev først fundet i HOK’s hovedkontor i Karup i maj 2011, da en særlig task force i Forsvarsministeriet gik i gang med at kortlægge, hvor mange fanger danskerne tog.

LEDER Besværlige sandheder undskylder aldrig løgn

Notatet blev afleveret til daværende forsvarschef Knud Bartels, der bad forsvarets auditører undersøge, om der er foregået noget kriminelt. Auditørerne konstaterede i november 2011, at der formentlig er tale om en alvorlig sag, men at den var forældet som straffesag.

Personalesag undervejs
Men sagen er ikke forældet disciplinært, og Forsvarsministeriet har nu indledt en personalesag mod både Poul Kiærskou og hans underordnede, den daværende chef for internationale operationer i HOK, oberstløjtnant Hans Henrik Møller. Han omtales i notatet som den, der videregav ordren fra Poul Kiærskou.

Både Poul Kiærskou og Hans Henrik Møller blev 20. januar i år bedt om at udarbejde hver en redegørelse for sagen. Redegørelserne skal afleveres senest på fredag, men Hans Henrik Møller, der i dag er institutchef på Forsvarsakademiet, bekræfter, at han allerede har afleveret sit svar til ministeriet.

Om notatet vil han kun sige, at »det var tænkt som et internt notat«.

Politiken har forgæves forsøgt at få Poul Kiærskou i tale. Det fremgår ikke af notatet, om han har handlet på egen hånd.

Tavs minister
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke kommentere den konkrete sag.

»Det er en personsag, og jeg kender endnu ikke detaljerne. Men jeg vil gerne sige generelt, at det naturligvis er helt uacceptabelt, hvis Folketinget ikke får korrekte oplysninger. Det er fundamentet for Folketingets beslutninger, og her må ikke være falske lodder i vægtskålen«, siger forsvarsministeren.

LÆS OGSÅMinister ændrer fundamentalt på udvælgelsen af forsvarschef

Et svar til Folketinget bliver givet af ministeren og er hans ansvar. I dette tilfælde beder ministerens departement Forsvarskommandoen om hjælp til besvarelsen. Og Forsvarskommandoen beder igen HOK, som har ansvaret for de danske soldater i Irak, om at komme med tal for antallet af tilfangetagne irakere.

Søren Gade har ikke reageret på Politikens henvendelse, mens daværende forsvarschef Jesper Helsø siger, at han »ikke kender til notatet og ikke har nogen erindring om antallet af fanger dengang«.

Eks-minister: Det er bekymrende
Gitte Lillelund Bech efterfulgte i marts 2010 Søren Gade som forsvarsminister. Hun siger, at hun i sommeren 2011 blev orienteret af departementschef Lars Findsen om det hemmelige notat, som på det tidspunkt blev vurderet af auditørerne.

Svaret fra auditørerne kommer først efter regeringsskiftet sidst i september 2011. I dag siger Gitte Lillelund Bech:

»Det er enten fuldstændig misforstået loyalitet over for ministeren eller nervøsitet over at have lavet fejl. Men der er ingen undskyldning for at gemme fejl, og det er bekymrende, at man i fire et halvt år har tilbageholdt oplysninger. Det er ikke den kultur, jeg forventer i forsvaret«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken