Den redningspakke, som grækerne nu formentlig kan se frem til, bliver ikke nødvendigvis nogen redning.

Det er snarere som at tisse i bukserne, siger Grækenland-ekspert Tom T. Kristensen.

»Redningspakken øger ikke produktionen og eksporten, for den indeholder ingen investeringer. Hvis de skal have overskud, skal de have skatteindkomst, og det er der ikke udsigt til. Det er som at tisse i bukserne, for om et halvt år har de brug for hjælp igen«, siger Tom T. Kristensen, der både er ekstern lektor på RUCs Institut for Samfund og Globalisering og knyttet til Grækenlandsstudier på Københavns Universitet.

Svært at få gang i hjul
De græske politikere stemte i går ja til en spareplan, som var et krav for, at landet kan få hjælp via redningspakken fra EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank. Det ventes, at pakken med de 130 milliarder euro (964 milliarder kroner) bliver godkendt på onsdag.

Men så længe udlandet holder sig tilbage fra at investere i Grækenland, er det svært at få gang i hjulene, og flere og flere grækere mister deres job.

Det betyder færre skatteindtægter til staten, og dermed bliver situationen forværret yderligere.

Undgår bankerot
Cheføkonom i Sydbank, Jakob Graven, er enig.

»Selv om Grækenland ser ud til at undgå en ukontrolleret statsbankerot på kort sigt, er Grækenland langt fra reddet. For det første vil Grækenland uundgåeligt fortsat være i recession i det kommende år, så mange grækere vil føle, at krisen bliver forværret«, siger Jacob Graven.

»Der er dog også stor risiko for, at nødlånet til Grækenland kun bliver en stakket frist. (...) Dermed kan man risikere, at den nuværende aftale kun udskyder problemet, så en græsk statsbankerot alligevel bliver en realitet om nogle måneder«, siger han.

LÆS MEREGræsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Den græske mentalitet betyder dog også, at krisen kan betyde, at grækerne vil betale endnu mindre i skat.

»De græske familier ruster sig til økonomisk krise. Det bliver både på den lovlige og ikke lovlige måde. Kan man snyde, så gør man det. Men det betyder, at staten får færre penge i kassen fra skatteindtægter. Grækerne er i forvejen verdensmestre i at undgå at betale skat«, siger Tom T. Kristensen.

Pensionskasser slunkne
Så længe grækerne mister arbejdspladser, betyder det også, at der ikke bliver betalt til pensionskasserne. Det suger derfor endnu mere fra statskassen, som skal udbetale pensioner.

Tusindvis af grækere gik i går på gaderne i protest mod de store besparelser, som med godkendelsen af spareplanen vil blive gennemført i det sydeuropæiske land. Der blev kastet med brandbomber og sten, og adskillige personer kom til skade.

Ifølge den statslige tv-kanal spredte urolighederne og protesterne sig til flere andre byer. Også på de græske ferieøer Korfu og Kreta var folk i gaderne i protest mod nedskæringerne, som blandt andet indebærer lavere pensioner og mindstelønninger.

LÆS OGSÅGrækerne stemmer ja til sparepakke

Det er dog ikke ukendt for det græske folkefærd at være i krise, så det kan ende med at blive deres redning, siger Tom T. Kristensen.

»Det er folk, der er vant til store økonomiske byrder og relativ fattigdom. Mange grækere kan håndtere det via økonomisk hjælp fra familie, men der er også mange, der ikke har nogle relationer, og dem går det hårdt ud over«, siger Tom T. Kristensen.

Grækenland har 1 million indvandrere fra primært Albanien og Bulgarien.

FACEBOOKBliv ven med Politiken