Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 13. apr. 2012 KL. 08.31 opdateret 13. apr. 2012 KL. 09.03

Nye kampe tester skøbelig syrisk våbenhvile

Syriske styrker er stødt sammen med oprørshæren tæt på grænsen til Tyrkiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Der er udbrudt kampe mellem den syriske hær og oprørere nær grænsen til Tyrkiet, siger en organisation.

Hvis det bekræftes, kan det være et brud på den våbenhvile, der trådte i kraft torsdag.

»Kampe med maskingeværer har fundet sted i Kherbet Joz på grænsen til Tyrkiet mellem regimets soldater og desertører fra hæren«, siger en talsmand for organisationen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

LÆS MEREAnnan: Det syriske styre bryder FN's fredsplan

Khirbet Joz ligger i den nordlige provins Idlib.

Våbenhvilen er kommet i stand efter mægling fra FN's særlige udsending, Kofi Annan.

Sarkozy tror ikke på al-Assad
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy siger fredag morgen, at han ikke har tiltro til, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, vil overholde våbenhvilen.

»Jeg tror ikke på Bashar al-Assads oprigtighed endsige våbenhvilen. Jeg mener, vi må udstationere observatører, så de i det mindste vil være i stand til at vide, hvad der sker«, mener Sarkozy.

LÆS OGSÅ Organisationer: Der skydes i Syrien trods våbenhvilen

Annan, der er FN's tidligere generalsekretær, har foreslået, at det sendes FN-observatører til landet.

Urolighederne i Syrien, der brød ud for 13 måneder siden, samtidig med at Det Arabiske Forår bredte sig i regionen, har ifølge FN kostet mindst 9000 mennesker livet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau