Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 13. apr. 2012 KL. 23.18

Obama-folk: Præsidenten går ind for våbenfrihed

Efter at Mitt Romney fik bifald i dag for at tale for våbenfrihed, peger Obamas kampagnefolk på, at han før har været imod.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Hvis nogen troede, at det amerikanske præsidentvalg ville blive en kamp for og imod våben, kan de godt tro om igen.

Valget ser lige nu ud til at blive et kapløb om, hvilken kandidat der er mest for våbenfrihed.

Efter at republikanernes Mitt Romney tidligere i dag forsikrede om, at han vil fremme retten til at bære våben, svarer præsident Obamas kampagnefolk nu igen. Ikke ved at påpege det forkerte i dette synspunkt, men ved at understrege, at Obama er lige så meget for våbenfrihed - en rettighed, som findes i den amerikanske forfatnings anden amendment - ændring:

»Præsidentens handlinger viser, at han støtter og respekterer den anden amendment og vil modsætte sig ethvert forsøg på at vildlede vælgerne om dette«, siger Obama-kampagnens pressesekretær, Ben LaBolt, til L.A. Times.

LÆS OGSÅRomney: Jeg vil forsvare retten til at bære våben

Han peger på, at Mitt Romney i sin tid som guvernør i delstaten Massachusetts indførte begrænsninger på våbenfrihed.

»Mitt Romney vil få svært ved at forklare, hvorfor han firedoblede gebyrer for våbenejere I Massachusetts og derefter løj om at være jæger gennem hele sit liv i en skamløs leflen for stemmer«.

Mitt Romney har tidligere fået kritik fra våbenlobbyen, fordi han før har sagt, at han aldrig ville stille sig skulder ved skulder med fortalerne for våbenfrihed.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken