efterladt. Beatne Vatndal mistede sin datter på Utøya. Hun sidder trofast på række fem i retten i Oslo for at overvære retssagen mod Anders Behring Breivik. - Foto: Lars Just

Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

De seneste fem dage har Beate Vatndal siddet på tilhørerpladserne i Oslo Tingrett, mens Anders Behring Breivik har forklaret, hvorfor og hvordan han dræbte hendes 15-årige datter og 76 andre mennesker under terrorangrebet 22. juli.

Fra sin faste plads på række fire bag vidneskranken har hun fulgt nøje med, mens hun af og til har lagt armen om sin anden datter, 26-årige Lizelle, der sidder ved hendes side.

»Jeg var forberedt på at skulle høre hans specielle, tekniske sprog, og jeg var forberedt på detaljer, fordi jeg har læst noget af politiets afhøringsrapporter. Men det var alligevel grusomt«, siger Beate .

LÆS MEREBeate mistede sin datter på Utøya: Jeg kan lægge mig død eller gå videre

Når Breivik taler om terrorangrebet, sker det med en lavmælt og monoton stemme, som om han slet ikke taler om død og ødelæggelse, men er en bestyrelsesformand, der fremlægger et budget.

Og det har været umuligt at forberede sig helt og holdent til retssagen, siger Beate Vatndal.

»Det er meget værre, når man hører det. Man tror måske ikke rigtig på, at et menneske kan være så kynisk og iskold«, siger hun.

Vil have vished
Flere overlevende og pårørende til de dræbte anser det for vigtigt, at Anders Behring Breivik har fået taletid i retten, fordi det hører sig til i en retsstat, og enkelte udtrykker endda ønske om at høre så mange detaljer som muligt om terrorangrebet.

Beate Vatndal er enig, og på mandag vil hun igen sidde på tilhørerpladserne i retssal 250 for at følge retssagen mod den terror- og drabstiltalte nordmand.

Hun har også tænkt sig at møde op, når retten skal forelægges datterens obduktionsrapport.

»Jeg tror, det er vigtigt for mig for at komme videre i livet«, siger Beate Vatndal og uddyber:

»Jeg kommer nok aldrig til at forstå gerningsmanden, men det er vigtigt for mig at vide, hvad der skete min datter i hendes sidste timer på Utøya. Uvisheden er værre, for den skaber fantasier. Det er bedre at vide«.

»Ondskabens far«
Anders Behring Breiviks optræden i retten giver fornyet kraft til den følelse af komplet uforståenhed, som opstod blandt nordmændene i kølvandet på terrorangrebet for næsten ni måneder siden.

I sin tale i Oslo Domkirke 24. juli kun to dage efter angrebet omtalte statsminister Jens Stoltenberg bomben i regeringskvarteret og massakren på Utøya som »ondskaben«, og udtrykket går igen i flere af dagens aviser.

Til Dagbladet siger John Hestnes fra Støttegruppen 22. juli, der repræsenterer overlevende og pårørende, at han er holdt op med at tænke på Breivik som et menneske.

»Han er ondskabens far«, siger han.

LÆS MEREForfatter: Breivik har taget os alle til gidsel som »nyttige idiotier«

Tabloidavisen bringer et stort foto af Breivik omgivet af to uniformerede betjente og forsvarsadvokat Geir Lippestad. Breivik stirrer direkte mod kameraet, og ved siden af står en redaktionel tekst:

»Oslo Tingrett fredag 20. april 2012: Et af de mørkeste øjeblikke i norsk retshistorie«.

Professor: Dette er ondskab
En anden avis, Aftenposten, bringer et stort opsat interview med filosofiprofessor Arne Johan Vetlesen fra Universitetet i Oslo, hvor han forsker i etik og socialfilosofi med fokus på ondskab.

»Dette er ondskab«, konstaterer professoren om Anders Behring Breivik.

»Han ønsker at forårsage mest mulig skade, lidelse og død, og angrer ingenting. Det eneste, han angrer, er, at han ikke klarede at påføre mere smerte«, siger Arne Johan Vetlesen.

medfølelse.  I løbet af den seneste uge har mange lagt blomster og hilsener foran retten i Oslo. Foto: Jakob Hvide Beim. I samme avis bringer politisk redaktør Harald Stanghelle en kommentar under overskriften 'En rejse i angst', hvor han reflekterer over den første uge i retssagen.

»Det var lige så uvirkeligt, som det var ondt. Kontrasten mellem Anders Behring Breiviks lavmælte stemme og den groteske brutalitet som ordene maner frem, bliver for stor til at fatte«, skriver han.

Til slut i sin kommentar henleder han læsernes opmærksomhed på »en anden historie« og fremhæver det stigende antal roser og kort med små hilsener, der hænger i hegnet ud for Oslo Tingrett.

»De varme ord står tilbage. Og budskabet til os alle er klart: 'Glem ikke de 77'«.

Et af kortene foran retsbygningen er en hilsen til 'Benedichte' - navnet på Beate Vatndals afdøde datter.

FACEBOOKBliv ven med Politiken