Religionshistorikerne Mikael Rothstein og Jens-André P. Herbener anfægter i et debatindlæg i Politiken 11. juli ved hjælp af en række eksempler, primært hentet fra Det Nye Testamente, at kristendommen skulle have noget som helst med demokratiet at gøre.
De følger deres bibeleksegese op med historiske eksempler: forfølgelse af ikke-kristne efter kristendommens ophøjelse til statsreligion i Romerriget i 300-tallet, korstogene i høj- og senmiddelalderen, inkvisitionen og verdensmissionens betydning for folkemord i den ikke-europæiske verden. Dernæst afvises det, at Luther skulle være demokrat, og det fremføres, at oplysningstiden lagde grunden til det moderne demokrati, der har udviklet sig siden ca. 1800. Og det på trods af – hvad debattørerne ikke nævner – at oplysningen i Europa fandt sted i enevældige stater. Kun i USA hang oplysning og demokrati sammen.
