Det er et alvorligt, symboltungt skridt i den forkerte retning, at det er lykkedes Ida Auken at få knyttet en præst fast til Folketinget. Det er med til at nedbryde det skel, der skal være mellem demokrati og religion. Et skel, det også er afgørende at håndhæve for at kunne argumentere overbevisende for, at f.eks. også meget politiserende muslimer skal skelne. Ida Auken-opslag
Derfor har den video, hvor Ida Auken fistpumper sin sejrsrus ud i ministerbilen som en anden Maga-kulturkriger, forfulgt mig og holdt mig i dårligt humør lige siden, jeg så den første gang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
