Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

På den sjette dag i retssagen mod Anders Behring Breivik skal den terror- og drabstiltalte nordmand færdiggøre sin forklaring om massakren på Utøya.

Anklagerne forventes også at samle op på andre spørgsmål, som de ikke har fået svar på i den forgangne.

Når anklageren er færdig med at stille spørgsmål, kommer turen til forsvarsadvokaterne og til sidst de fire retspsykiatere, der sidder lige over for Breivik.

LÆS MEREBreiviks kølige stemme forundrer nordmændene

Hovedpunkter fra dagen:

• Breivik fortæller, at han er overrasket over reaktionen fra det norske samfund i kølvandet på terrorangrebet.
• Bistandsadvokat Larsen nævner, at Breiviks barndom kan være en årsag til det raseri, som lægger til grund for angrebet, men Breivik irettesætter hende omgående.
• Breivik siger, at han indretter sine udtalelser i retten efter sit eget ønske om at blive erklæret strafferetslig tilregnelig - og ikke psykisk syg.
• En retsmedicinsk kommission er ikke tilfreds med indholdet i den rapport, der erklærer Breivik for strafferetslig tilregnelig. Kommissionen beder om en tillægserklæring fra de to retspsykiatere bag rapporten.

15.40 Retten er hævet.

15.36 Dommer Arne Lyng læser op af en kommentar fra en retsmedicinsk kommission, som har haft til opgave at vurdere den sidste af de to rapporter, der er udarbejdet om Breiviks mentale tilstand. Den seneste rapport blev afleveret tidligere på måneden og konkluderer, at Breivik er strafferetslig tilregnelig og dermed kan idømmes fængselsstraf. Kommissionen beder dog de to forfattere bag rapporten, retspsykiaterne Terje Tørrissen og Agnar Aspaas, om at udarbejde en tillægserklæring. Kommissionen mener blandt andet, at de to psykiatere i utilstrækkelig grad har taget højde for, at Breivik kan have forsøgt at løbe om hjørner med dem.

15.33 Dommer Arntzen gør det klart, at retten vil tage stilling til spørgsmålet om tv fra retslokalet inden retten sættes i morgen.

15.31 Statsanklagerne har ingen indvendinger mod forespørgslen fra pressen om at sende tv fra retssagen. Men forsvarsadvokat Geir Lippestad fremhæver, at tv-klip med Breiviks udsagn kan bringes uden for kontekst, og at det ikke altid er til at se, hvad han eventuelt reagerer på.

15.27 Vidneskranken indtages af politisk redaktør Harald Stanghelle fra Aftenposten, der taler på vegne af en norsk mediegruppe, som er blevet nedsat i forbindelse med retssagen mod Breivik. Radio- og tv-stationen NRK samt resten af pressen mener, at større dele af retssagen skal kunne sendes på tv. En af argumenterne lyder, at Breiviks reaktioner anses for at være "en helt unik dokumentation", når det kommer til hele spørgsmålet om, hvorvidt Breivik er tilregnelig eller ej.

15.23 Statsanklager Inga Bejer Engh har et opfølgende spørgsmål, hvorefter dommer Arntzen konstarer, at udspørgningen af Breivik er forbi, og Breivik føres fra vidneskranken tilbage til sin plads ved siden af sine forsvarere.

15.20 De fire retspsykiatere, der observerer Breivik under retssagen, får ordet. Agnar Aspaars vil vide, hvad der kom først: Planerne om terrorangrebet eller den såkaldte afemotionalisering, som han har omtalt. Planerne, svarer Breivik.

15.17 Bistandsadvokaten Larsen: "Hvor kommer dit had fra?". Breivik: "Jeg hader ingen". Få sætninger senere præciserer han: "Det går nok mere på raseri over, at du ser, at alt som du elsker, bliver taget fra dig". Bistandsadvokat Larsen nævner, at det måske handler om Breiviks eget liv og spørger, om hans far var medlem af Arbejderpartiet. "Ikke hvad jeg kender til"; siger Breivik. Han afviser, at terrorangrebet har noget at gøre med hans eget liv, og tilføjer, at han havde en god opvækst.

15.12 Advokaten spørger til reaktionen fra det norske samfund i kølvandet på terrorangrebet og nævner blomsteroptogene. "Var det en streg i regningen, at reaktionen var roser og ikke had", spørger hun. "Folk må reagere, som de vil", siger Breivik. "Jeg tror, hele verden blev overrasket over, hvordan Norge reagerede", siger han blandt andet videre.

15.03 Bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen vil vide, hvorfor Breivik ofte ender med at tale om sig selv, når han skal fortælle om den lidelse, som hans handlinger har forårsaget hos andre. Hun nævner hans tidligere udtalelser om, at han har grædt til en begravelse og spørger, hvordan han kan fremhæve det i forbindelse med hans terrorangreb. Breivik smiler. Larsen spørger hvorfor, han smiler. "Det er en beskyttelsesmekanisme", siger Breivik. Advokaten går hurtigt fra spørgsmål til spørgsmål, og Breivik fremstår en anelse irriteret.

15.00 Bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen gennemgår flere at de grupper, der blev dræbt. Hun spørger til dem, der blev dræbt ved Pumpehuset og vil vide, hvordan han tror, at de havde det. "De var selvfølgelig død bange", siger Breivik. Han fortsætter: "Det må have været det mest rædselsfulde øjeblik i hele deres liv".

14.58 Bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen får ordet. "Så du konkret efter personer med anden etnisk baggrund", spørger hun. "Nej, det gjorde jeg ikke", svarer Breivik. I det omfang du tog livet af dem, hvad skyldes det, spørger advokaten. "At de var der, hvor de var", svarer Breivik.

14.53 Bistandsadvokat Frode Elgesem fremhæver, at Breivik har nævnt, at han anså en vis sandsynlighed for politisk ustabilitet i kølvandet på terrorangrebet og konkluderer, at han tog "vældig fejl". Breivik afviser, at han har taget fejl, men blot har sagt, at det var en mulighed. Elgesem vil vide, om Breivik er "overrasket over den måde", som samfundet har reageret på. "Ja", svarer Breivik.

14.51 Ifølge Breivik selv blev han "chokeret", da han fandt ud af, at han havde dræbt personer under 16 år.

14.50 Breivik har delt sine mål op i kategorier af ansvarlige, og bistandsadvokat Frode Elgesem vil vide, hvordan "disse børn" på Utøya kan være ansvarlige for det samfund, som Breivik er imod. Den terror- og drabstiltalte nordmand fremhæver, at han først havde planer om at ramme andre mål, men at det ikke kunne lade sig gøre. "Så vælger man det bedste, politiske mål på det tidspunkt i landet, og det var Utøya", siger han.

14.47 Bistandsadvokat Frode Elgesem får ordet. Han spørger til Breiviks udtalelser om, at han anså missionen for fuldført, da han ringede til politiet for første gang. "Ja, det var det vel...", svarer Breivik. "På det tidspunkt var jeg vældig usikker", siger Breivik, og at ringe til politiet var ikke en del af planen, fortæller han. "Planen var at fortsætte, sådan som jeg gjorde", siger han.

14.41 Retten er sat, og Breivik indtager vidneskranken på ny.

Pause

14.25 Retten holder en pause på 20 minutter.

14.20 Bistandsadvokat Frode Elgesem spørger til Breiviks udtalelser om, at han ikke ville skyde helt unge mennesker. Breivik hævder, at han ville have skudt færre under 18 år, hvis han havde set deres ansigter, fordi han så bedre havde kunnet vurdere deres alder. "Så du ikke ansigterne", spørger Elgesem. "Vældig få", siger Breivik.

14.15 Tidligere har Breivik sagt, at han ville bruge vandet rundt om Utøya som "masseødelæggelsesvåben" ved at skræmme de unge socialdemokrater ud i vandet. "Var det nødvendigt at dræbe", spørger bistandsadvokat Frode Elgesem. "Du gør jo mere end det", siger Elgesem og nævner, at Breivik skød sine ofre flere gange for at sikre sig, at de var døde. "Planen var at skyde så mange som muligt", siger Breivik.

14.05 I en reception i regeringskvarteret arbejdede en kvindelig student, som næsten blev dræbt af Breiviks bombe, siger bistandsadvokat Siv Hallgren. "Hvad tænker du om det?", spørger advokaten. Breivik svarer, at de norske medier har været dårlige til at formidle truslen mod regeringskvarteret. Hallgren vil vide, om Breivik har nogen undskyldning til studenten. "Hun valgte at arbejde i regeringskvarteret...", svarer Breivik.

14.03 Bistandsadvokat Siv Hallgren nævner, at nogle overlevede, fordi de spillede døde. Hun vil vide, hvad Breivik tænker om det - om han er "ærgerlig". Breivik svarer, at han ikke tænker meget om det.

14.01 Bistandsadvokat Siv Hallgren vil vide, om Breivik husker, at han så en mørkhudet pige i en af bygningerne på Utøya. Det gør han ikke.

14.00 Forsvarsadvokat Geir Lippestad har ikke flere spørgsmål. Bistandsadvokaterne, der repræsenterer de forurettede, får ordet.

13.55 Breivik har fortalt, at han overvejede at flygte efter angrebet på Utøya ved hjælp af et fly, men at han droppede planen. Forsvarer Lippestad vil vide, om Breivik havde en forventning om, at han kunne slippe væk efter at have gennemført terrorangrebet. Det afviser Breivik: "Politiet er så kompetente, at man aldrig ville have mulighed for at undslippe", siger han.

13.52 Forsvarsadvokaten vil vide, hvorfor Breivik ikke ledte efter en lighter, så han kunne udføre sin plan om at sætte ild til bygninger på Utøya ved hjælp af diesel, som han havde medbragt. "Jeg tænkte, at det ikke var nødvendigt. Det er nok nu", siger Breivik.

13.50 Lippestad vil vide, hvorfor Breivik undlod at skyde to personer på Utøya. "Det er fordi, at de så unge ud", siger Breivik. "Jeg regnede med, at de to, som jeg skånede, var under 18 år", siger han.

13.47 Forsvarer Lippestad vil vide, hvorfor Breivik troede, at alle på Utøya ville være over 16 år. "Jeg har selv været med i et ungdomsparti", siger Breivik med henvisning til Fremskridtspartiets ungdomsparti, FpU. Ifølge Breivik er det ikke muligt at være medlem af partiet, hvis man er under 16 år, og han troede, at den regel gjaldt alle ungdomspartier.

13.45 Breivik har tidligere forklaret, at han så en helikopter. "Jeg troede, at det var en politihelikopter, og at der sad en snigskytte i den", siger Breivik. Han overvejede at skyde mod helikopteren, men tænkte, at politiet ikke er fjenden.

13.43 Under sit ophold på Utøya foretog Breivik to telefonopkald til politiet. Forsvarer Lippestad vil vide, om Breivik vidste, at politiet ikke kunne se hans telefonnummer, da han ringede første gang. "Nej"; svarer Breivik. Han troede, at de kunne se nummeret fra telefonen, som han havde fundet på øen, og han ventede, at de ville ringe tilbage. "Jeg sagde til mig selv, at jeg fortsætter (med at dræbe, red.), til de ringer".

13.35 Forsvarsadvokaten beder Breivik vurdere, hvad han tænkte, da han fandt ud af, at tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland ikke var på Utøya. Da det går op for Breivik, retter han angrebet mod de unge socialdemokrater i AUF, fortæller han. "Når hun ikke var der, så bliver de primære mål", siger han.

13.26 Forsvarer Geir Lippestad nævner, at Breivik flere gange har sagt, at han modererer sine svar i retten, fordi han skal vurderes af fire retspsykiatere. Lippestad vil vide, hvorfor det er "farligt" for Breivik, hvis han ender på "galehus". Breivik siger, at hvis han havde været en "skægget jihadist", så havde ingen efterlyst en vurdering af hans mentale tilstand. I den sammenhæng mener Breivik, at han er udsat for "grov racisme", fordi retten prøver at "delegitimere" det, han står for.

13.22 Forsvarsadvokat fremhæver, at der findes en oprindelig udgave af netværket Knights Templar, som Breivik hævder, eksisterer i dag. Breivik går i gang med en historisk gennemgang, hvor han omtaler stiftelsen af organisationen.

13.15 Forsvarer Lippestad spørger Breivik, om han var klar over, at terrorangrebet kunne resultere i sympati med Arbejderpartiet, som han forsøgte at ramme. "Absolut", svarer Breivik.

13.06 Forsvarsadvokaten vil også spørge til den liste over krav, som Breivik har udarbejdet, og som anklagerne tidligere på dagen spurgte til. Planen indebærer blandt andet, at Stortinget skal opløses og magten i Norge skal overgå til et vogternes råd, og forsvaret vil vide, om Breivik anser planen for realistisk. Breivik betegner det som "urealistisk" og "en formalitet".

13.04 Forsvarsadvokat Geir Lippestad får ordet. Han vi vilde, hvordan Breivik ser på sig selv og sin rolle i den kamp, som han mener, finder sted. Lippestad spørger blandt andet, om Breivik betragter sig selv som Napoleon. "Jeg er bare en fodsoldat", siger Breivik. Forsvarsadvokaten vil vide, om Breivik hele tiden har set sig selv som en fodsoldat, eller om det bare er noget han siger, nu da der sidder fire retspsykiatere foran ham. Hele tiden, svarer Breivik.

13.00 Anders Behring Breivik føres ind i retssal 250. Hans blik panorerer hen over tilhørerpladserne, hvor nogle af de overlevende og pårørende til de dræbte sidder sammen med et omfattende opbud af pressefolk.

Pause

12.00 Retten holder pause frem til 13.00.

11.58 Statsanklager Svein Holden spørger til, hvornår Breivik besluttede sig for at gennemføre terrorangrebet. I retten har Breivik tidligere sagt, at tanken om et voldeligt angreb opstod i 2006. Men i et afhør hos politiet skal Breivik fire gange have nævnt, at tanken om terrorangrebet begyndte to år siden - altså 2009, siger anklager Holden. I forhøret hos politiet skal Breivik blandt andet have sagt: "Jeg har gruet for dagen i to år". I retten forklarer Breivik uoverensstemmelsen sådan, at tanken om en voldelig aktion opstod i 2006, men at Utøya først blev et mål i 2009, og at "den militære fase" først begyndte for to år siden.

11.52 Anklager Holden beder Breivik om at forklare titler såsom stormesterridder, som Breivik beskriver i sit manifest. Der er tale om et forslag til uorganiserede militante nationalister, forklarer Breivik.

11.43 Anklager Holden spørger til den uniform, som Breivik bærer på et billede i sit manifest. Breivik bekræfter, at han havde planer om at bære uniformen i retten, men at retten ikke har givet tilladelse til det. Planen om at bære uniformen er dog faldet bort, nu da retspsykiatere skal vurdere, om Breivik er tilregnelig eller ej, siger Breivik.

11.38 Igen læser anklager Svein Holden højt fra Breiviks manifest. Denne gang handler det om grundlaget for at få aflad. Breivik forklarer, at det er taget ud af kontekst og blandt andet udspringer af, hvordan den katolske kirke har retfærdiggjort korstogene. Holden spørger, om Breivik tager højde for, at retspsykiatere observerer ham under retssagen, når han udtaler sig. Breivik bekræfter: "Jeg risikerer jo at havne på galehus", siger han blandt andet.

11.34 Anklager Holden læser endnu en passage fra Breiviks manifest højt i retten. Teksten handler om, hvornår et dødsfald bliver anset for et martyrium. Breivik erkender, at teksten i sig selv kan virke "sindssygt" på andre, men at det skal ses i en bredere kontekst.

11.27 Statsanklager Holden læser igen højt fra Breiviks manifest. Her skriver Breivik om en titel kaldet "Justicar Knight". Den slags ofrer sig for sagen, skriver Breivik, og for at vide sig sikker på deres troskab over for sagen kan man bede dem om at få bortopereret kønsdelene eller dræbe børn, står der blandt andet i teksten. Breivik griner. Anklager Holden beder Breivik om at uddybe teksten. Breivik forklarer, at det handler om at sikre sig mod at blive infiltreret af agenter. Han mener, at det er irrelevant af Holden at fremhæve teksten.

11.16 Anklager Holden læser højt fra en af Breiviks manifest. Teksten handler blandt andet om retssagen, og at han som en af flere krav bør kræve 20 timers taletid på nationalt tv.

11.13 Statsanklager Svein Holden vil tale om krav, som Breivik har fremsat. Breivik bryder ind og siger, at det ikke er krav, men "tilbud" om at han får noget, mod at politiet får noget andet. Ifølge Holden har Breivik udarbejdet en liste med krav og beder Breivik fortælle, hvad den går ud på. Breivik forklarer blandt andet, at listen rummer en plan for, at der nedsættes et vogternes råd bestående af militante nationalister, som skal have overdraget magten i Norge. Breivik kalder det en "formalitet", der er blevet beskrevet "pompøst".

11.04 Anklager Engh spørger, hvorfor Breivik fortsatte med at dræbe på Utøya, efter at han har ringet til politiet for at melde sig selv. Breivik forklarer, at han ringede til politiet, fordi der opstod en "tvivl" i hans sind. Da de ikke ringede tilbage, opfattede han det sådan, at politiet ikke ville lade ham kapitulere, og han kom i tanke om sin plan - at dræbe flest mulige personer, forklarer han.

10.58 Breivik forklarer om sine politiske bevæggrunde for terrorangrebet 22. juli, mens anklager Engh stiller inkvisitoriske spørgsmål.

10.53 Anklager Engh vil vide, hvordan Breivik tror, at historiske personer, som han ser op til, ville tænke om, at han har dræbt forsvarsløse mennesker. Breivik mener, at de ville anse hans ofre for "et legitimt mål". Breivik taler med en rolig stemme og ser direkte på Engh, når han taler, og hun stiller spørgsmål.

10.51 "Jeg ville have gjort det igen", siger Breivik om massakren på Utøya.

10.50 Anklager Engh spørger til Breiviks ofre: "Hvor mange personer under 18 år har du dræbt?" Breivik "Det er vel 33". "Hvad tænker du om det, er de ikke børn?", spørger Engh "Man er ikke barn, når man er over 14 år", siger Breivik.

10.44 Statsanklager Inga Bejer Engh vil fortsætte sin række af spørgsmål, men Breivik afbryder. Han fortæller, at hvis han ville have halshugget en journalist Marte Michelet, hvis han var ankommet til øen om onsdagen og ikke som det skete torsdag.

10.43 Anders Behring Breivik ankommer til retten iført håndjern. Han står ved sin plads ved siden af sine forsvarere. Da dommerne har indtaget deres pladser føres han over i vidneskranken midt i retslokalet.

Pause

10.18 Retten holder pause i 20 minutter.

10.14 Et andet af Breiviks mærker vises frem på storskærm. Der er tale om et dødningehoved med et sværd ført gennem skallen. På kraniet er afbilledet symbolet for islam, Sovjetunionen og Nazityskland. Breivik forklarer, at han selv har designet mærket og fået det fremstillet. Breivik anser mærket for et være et forslag til et logo for netværket Knights Templar, som han hævder, eksisterer.

10.09 På en storskærm gennemgår anklagerne billeder af emblemer, som Breivik har erhvervet sig. Anklager Engh spørger til, hvad de repræsenterer, og om et af billederne forklarer Breivik, at det er en "lykkemønt".

10.08 Anklagerne viser et billede af de støvler, som Breivik bar under massakren på Utøya. Der er sporer på hælene, som det kendes fra ridestøvler.

10.05 Statsanklager Engh spørger til Breiviks planer om at dræbe tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, som han angiveligt havde gjort sig tanker om at halshugge. Breivik gentager, at han legede med tanken om at filme forbrydelsen og læse en tekst op for at sende det hele ud på internettet. Anklageren vil høre, hvad Breivik ville have sagt i sin tale, og Breivik fortæller, at han blandt andet ville have erklæret sig selv for en "repræsentant for norsk modstandsbevægelse" og have dømt Brundtland til døden for forbrydelser mod Norge.

10.00 Anklageren spørger, om Breivik kan flyve. Han har kun teoretisk viden, svarer han.

9.55 Statsanklageren vil vide, om Breivik havde planer om at undslippe Utøya uden at blive pågrebet af politiet. Breivik hævder, at han havde gjort sig tanker om at placere et fly i nærheden af Utøya, så han kunne flyve til udlandet. Han forklarer, at han ville "ekspropriere" et fly. En ret, han har som militant nationalist, siger han.

9.52 Anklager Engh spørger, hvad Breivik tænkte, da han blev pågrebet af politiet på Utøya. Breivik siger, at der var en "sandsynlighed" for, at politibetjentene og politikere i Arbejderpartiet ville blive "emotionelt ustabile" af situationen, og at de derfor ville dræbe ham. Han omtaler sandsynligheden for en "lynchstemning".

9.46 I vidneskranken forholder Breivik sig præcis som i den forgangne uge. Han sidder lettere tilbagelænet med højre hånd hvilende på bordet foran sig, hvor hånden leger med en kuglepen og venstre hånd i skødet.

9.40 Anklager Engh spørger, om Breivik har noget at tilføje. Han nævner, at en overlevende har fremlagt det sådan, at han blev skånet af Breivik. Den tiltalte husker, at han så en mand, der så "lidt højreorienteret ud", og at det kan være årsagen til, at han ikke skød den unge socialdemokrat. Visse andre personer fremstår mere "venstreorienterede", forklarer Breivik.

9.28 Anklagerne spørger til Breiviks følelser omkring massakren på Utøya. Han forklarer, hvordan han har forberedt sig mentalt på opgaven og fremhæver, at han selv har ofret sig. "Den 22. juli mistede jeg også hele min familie", siger Breivik. Adspurgt, om han ønsker sympati, svarer han hurtigt nej.

9.25 Breivik husker, at han skånede en dreng, fordi han så meget ung ud, og som han efterfølgende har fået at vide er 10 år gammel. Anklager Svein Holden spørger, hvordan drengen og andre overlevende vil lide under massakren. De overlevende vil i mange tilfælde lide af posttraumatisk stress, siger Breivik. "Jeg er fuldstændig klar over, hvad jeg har gjort", siger han.

9.20 Om Utøya fortæller Breivik, at hans ofre lå tæt sammen på jorden. "Jeg måtte gå mellem de omkomne, og jeg tænkte, det er helt grusomt". Anklager Engh: "Hvorfor er det grusomt, Breivik?" Breivik: "At dræbe et individ er det mest ekstreme, et menneske kan gøre. "Jeg har aldrig oplevet noget så grusomt", siger Breivik. Han stemme er fortsat helt rolig. Anklager Engh fortsætter med at gennemgå Breiviks drab og nævner, at han på et sted dræbte fem mennesker. Breivik bekræfter med et "mmm".

9.15 I lighed med andre dage taler Breivik med en rolig og kontrolleret stemme om sine drab. Han fortæller, hvordan han iført politiuniform lokkede de unge frem fra deres gemmesteder på Utøya. "Jeg sagde: I må komme nu, og så var der tre, der kom", siger Breivik og fortsætter med at fortælle, hvordan han begyndte at skyde, så der opstod panik.

9.13 Et kort over Utøya vises på stormskærm, mens anklager Engh fortsætter med at stille spørgsmål til Breiviks rute og drab på Utøya. Anklageren vil blandt andet vide, hvor tæt Breivik stod på sine ofre, når han skød. I visse tilfælde husker Breivik detaljer om sine drab, andre gange husker han ikke så meget.

9.09 Statsanklager Inga Bejer Engh begynder med at stille opfølgende spørgsmål til Breiviks færden rundt på Utøya. Hun vil blandt andet vide, hvad Breivik husker om de personer, som blev dræbt ved teltpladsen og ved Kærlighedsstien på Utøya. Breivik husker ikke alle detaljer, men at hun brugte pistolen i stedet for sin riffel, når han var tæt på sine ofre.

9.05 Breivik tager plads i vidneskranken. Han har en stak papirer med i hånden, som han lægger på bordet foran sig, inden harn retter de to mikrofoner mod sig hoved og tager ordet. Breivik vil gerne tale om 40 angreb, som angiveligt har fundet sted siden Anden Verdenskrig, fordi retten skal vide, at der findes en modstandsbevægelse, forklarer han. Dommer Arntzen siger, at anklagerne i første omgang skal have lov til at stille spørgsmål.

9.02 Statsanklager Svein Holden tager ordet. Han forventer, at anklagerne ikke kan nå at blive færdige med udspørgningen af Breivik i dag, og foreslår, at retten flytter spørgsmålene om psykiatri til onsdag. Til gengæld dropper anklagerne et vidne på onsdag, som der ikke længere er brug for, forklarer Svein Holden.

8.59 Dommerne ankommer. Retten er sat.

8.57 Anders Behring Breivik ankommer til retssalen iført sort jakkesæt, hvid skjorte og mørkt slips. Han fremstår lige så rolig som de foregående dage i retten, mens han taler med sin forsvarsadvokat, Geir Lippestad.

8.50 Retssal 250 fyldes langsomt op med både tilhørere, advokater og retspsykiatere.

Genlæs politiken.dk's liveopdatering af de hidtidige retsmøder i sagen mod Breivik.

Retsdag 5:Tilhørere sukkede over Breiviks massakre

Retsdag 4:Breivik fortalte køligt om sine terrorplaner

Retsdag 3:Anklagere pressede Breivik

Retsdag 2:Lægdommer blev smidt ud og Breivik holdt tale

Retsdag 1:Breivik erkendte terror og drab

FACEBOOKBliv ven med Politiken