Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 19. maj. 2012 KL. 19.59

Gemte EU-penge skal redde Grækenland

82 mia. euro ligger gemt i EU-fonde - nu skal de skabe vækst i Europa

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Milliarder af euro fra unionens såkaldte strukturfonde kan meget vel blive et centralt element i den vækstpakke, der i juni ventes at blive vedtaget på et EU-topmøde.

Helt op til 82 mia. euro (ca. 609 mia. kr.) ligger ubenyttede hen i strukturfonde, og det er penge, som de pressede eurolande kan søge til projekter, der kan skabe arbejdspladser og bane vejen for et nyt opsving.

Fondene er oprindeligt oprettet for at udjævne forskelle mellem rige og fattige lande i unionen, men der er blevet gemt langt flere penge i fondene, end landene har kunnet bruge.

LÆS OGSÅ KOMMENTAR G8? G2? Nej, det er G-nul

Ifølge Politikens oplysninger var det en af de løsninger, som EU-landenes ledere fremhævede under en intens debat om den økonomiske krise på et G8-møde i Camp David lørdag formiddag.

»Det er en de ting, vi vil arbejde videre med frem mod EU-topmødet i juni«, siger en centralt placeret EU-kilde til politiken.dk.

I en fælles udtalelse fra G8-mødet slår landene fast, at alt bør gøres for at sikre Grækenlands status som medlem af eurozonen ­ såfremt landet vælger at stå ved de aftaler, det selv har indgået med unionen.

De otte statschefer konstaterede også, at »alle vores regeringer er nødt til at skride til handling for at øge tilliden og fremme den økonomiske genopretning«.

Med formuleringen »alle lande« blev det klart, at ansvaret for den globale økonomi ikke alene hviler på EU’s eller eurozonens skuldre.

En ’både-og’-løsning
På forhånd var der mange steder lagt op til, at G8-mødet skulle være et opgør med den tyske sparekurs i EU, men da først politikerne satte sig sammen, var de enige om, at det ikke er et valg mellem vækst og stabilitet – men derimod et både-og.

Frankrigs præsident, François Hollande, udtrykte på et kort pressemøde tilfredshed med, at G8-landene utvetydigt havde forpligtet sig til at fremme vækst og skabe flere job.

Ifølge Politikens oplysninger var han og den tyske kansler, Angela Merkel, imidlertid enige om, at der skulle findes veje til vækst, som ikke medfører ny gældsætning i Europa.

»Budskabet er, at konsolidering og vækst er to sider af den samme mønt«, sagde den tyske kansler Merkel.

Vanskeligere end USA's situation
Også USA’s præsident anerkendte ifølge Politikens kilder den indsats, der er gjort for at håndtere den økonomiske krise i EU.

Han nævnte specifikt, at eurozonens situation er vanskeligere end USA’s, fordi dollarens status af global reservevaluta giver USA mere økonomisk frihed.

LÆS OGSÅObama kræver vækst i EU

USA frygter, at en ny økonomisk nedsmeltning i Europa kan ramme den amerikanske økonomi hårdt – hvilket vil have betydning for millioner af amerikanere samt for præsident Obamas chancer for at blive genvalgt.

Men præsidenten anerkendte også på G8-mødet, at USA selv står over for store udfordringer, fordi landet på samme tid forsøger at skabe vækst og begrænse landets galopperende gæld.