Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Den ene af de to psykiatere bag den første rapport om massemorderen Anders Behring Breivik langer i dag hårdt ud efter de mange kritikere mod hans og hans kollegas arbejde.

Torgeir Husby og Synne Sørheim, der erklærede Breivik utilregnelig med diagnosen paranoid skizofren, skal i dag forklare sig i retssagen - en dag, der har været længe ventet.

Deres rapport blev kort efter, dens konklusion blev offentliggjort, udfordret af en ny, der modsagde den og hævdede, at Breivik er fuldt tilregnelig og kan straffes som normalt.

LÆS OGSÅBreiviks psyke splitter stadig norske psykiatere

Siden har det helt centrale spørgsmål i sagen været, om Breivik er egnet til straf eller ej - selv holder han fast i, at han er fuldt ud normal og kræver almindelig fængselsstraf.

Unik sag
Allerede i indledningen af Husbys vidneforklaring lød de bryske toner mod de mange kritikere, professionelle og uprofessionelle, der igennem retssagens nu otte uger, har udtalt sig om Breiviks mentale helbred.

LÆS OGSÅRetspsykiatrisk leder: Breivik vanskeliggør psykiaternes arbejde

»Ærede ret, da vi påtog os denne opgave, havde vi ikke fantasi til at forestille os, hvad der ville komme. Ikke på noget tidspunkt har vi vidst, hvad der ville ske om det næste hjørne, og det har været en unik sag på mange måder«, siger Torgeir Husby.

Derefter gik Husby igang med at redegøre for erklæringens præmisser, fordi der er blevet »hævdet en del urigtige ting om vores rapport«.

»Vi ønsker ikke at mystificere diagnostikken. Vi håber, man kan verificere vores ræsonnementer i erklæringen«, fortsætter han.

Fjerndiagnoser duer ikke
Husby mener, at det store fællestræk for folk udefra har været, at de har givet en fjerndiagnose uden at tale med patienten.

»Nogle tror åbenbart, at deres diagnostiske evne helt overflødiggør behovet for samtaler med den, som undersøges. I denne sag er det vigtigere end nogensinde«, siger Husby og påpeger, at han er sikker på, at der, når blitzlysene slukkes, vil være en stor forundring over den principløse adfærd, »der vil kaste skygger over psykiatriens arbejde«.

LÆS OGSÅFængsel bygger hemmelig sygeafdeling til Breivik

Torgeir Husby siger på hans og Synne Sørheims vegne, at det til tider har været en betydelig belastning at være en del af sagen.

Han mener, at pressen har været usædvanligt pågående og peger på, at det er enestående, at de sagkyndige er blevet bedt om at kommentere hver og hveranden sætning i erklæringen.

Bestemte sig ikke for tidligt
En af anklagerne mod de to psykiatere har været, at de for tidligt i processen bestemte sig for, at Breivik var syg. Men det er ikke rigtigt, siger Husby.

»De første fem-seks uger samlede vi bare information og materiale. Først efter samtale nummer otte eller ni, satte vi os ned og havde en samtale«, siger han.

Ifølge VG har Husby og Sørheim arbejdet sammen i 17 sager. Af dem er 41 procent af de tiltalte blevet erklæret for tilregnelige.

Til sammenligning er den ene psykiater bag den anden rapport om Breivik, Terje Tørrissen, kommet frem til konklusionen, at tiltalte er tilregnelig i 88 procent af sagerne, mens tilsvarende procent for Aspaas er 82.

FACEBOOKBliv ven med Politiken