Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. aug. 2012 KL. 20.43

Britisk udenrigsminister: Assange kommer ikke til Ecuador

Storbritannien giver ikke Wikileaks-grundlæggeren frit lejde til Ecuador.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wikileaks

Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.

I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen. Senere fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.

Organisationen har også vakt furore ved at offentliggøre 250.000 lækkede dokumenter fra USA’s udenrigstjeneste. De blev tilsyneladende kopieret af en soldat på en militærbase i Irak og overdraget Wikileaks, der gik i gang med at dele dokumenterne med udvalgte medier.

Den britiske udenrigsminister, William Hague, siger, at grundlæggeren af den afslørende internetside Wikileaks, Julian Assange, ikke får frit lejde til at rejse til Ecuador, der torsdag lovede Assange politisk asyl.

Den britiske regering har til hensigt at udlevere Assange til Sverige, hvor anklagemyndigheden vil afhøre ham i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb på to kvinder i 2010.

»Vi tillader ikke fri passage for Assange, så han kan komme til Ecuador og dermed undgå en juridisk proces«, siger William Hague.

Anerkender ikke princip
Assange befinder sig i øjeblikket på Ecuadors ambassade i London, og han ønsker at rejse til det sydafrikanske land, efter at det har tildelt ham politisk asyl.

»Vi er fast besluttet på, at Assange skal udleveres til Sverige. Storbritannien anerkender ikke princippet om diplomatisk asyl«, forsætter Hague, der føjer til, at sagen om Assange kan trække i langdrag.

Han siger desuden, at de britiske myndigheder ikke har planer om at storme Ecuadors ambassade i London, sådan som der har været rygter om.

LÆS MEREEcuador: Assange får asyl hos os

I USA siger en talsmand for den amerikanske regering, at den ikke lægger pres på den britiske regering for at få den til at anholde Assange og udlevere ham til USA.

Assange vil ikke til Sverige, fordi han frygter, at Sverige vil udlevere ham til USA, som vil have fat i ham, fordi han har offentliggjort hemmeligt stemplede dokumenter.

»Dette er en sag for de involverede lande. Vi har ikke planer om at blande os«, siger en talsmand for udenrigsministeriet i Washington.

ritzau