Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. aug. 2012 KL. 14.04

Et af verdens mest censurerede lande åbner for pressefrihed

Myanmar kræver ikke længere gennemsyn af artikler før offentliggørelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Myanmars regering vil ikke længere kræve at gennemse artikler, før de bliver trykt i politiske og religiøse aviser og magasiner.

Det tidligere Burma

Myanmar blev landets officielle navn i 1989, da militærstyret ændrede landets navn, og dette navn er internationalt anerkendt. Ændringen er politisk og er begrundet som et brud med kolonitiden og engelsk stavemåde. Desuden markerer Myanmar en fælles national identitet, som omfatter alle etniske grupper.

Det oplyser landets informationsministerium i en meddelelse på sin hjemmeside i dag, skriver The Wall Street Journal.

Ukontroversielle publikationer er tidligere blevet frigjort fra censur, mens politiske og religiøse medier har måttet vente til nu.

I bunden af censurliste
Meddelelsen kommer lidt mere end et år efter, at styret i landet satte gang i en række reformer, der skulle frigøre landets tidligere så strengt kontrollerede medier fra censur.

»Da vi startede mediereformen i juni 2011 var vores intention at afskaffe pressecensur i løbet af et år. I løbet af processen havde vi nogle udfordringer, men efter 13 måneder nåede vi vores mål«, siger Ye Htut, en talsmand for ministeriet.

Ophævelsen af censur har været en af de vigtigste reformer i Myanmars forandringsproces, siden militærjuntaen sidste år overlod magten til en civil regering.

LÆS OGSÅTurister vil ind i lukket asiatisk land

Myanmar lå i 2010 som nummer 174 ud af 178 på listen over verdens mest censurerede lande - en liste, som 'Journalister Uden Grænser' udgiver hvert år.

LØSLADT.  I juli fik Aung San Suu Kyi, der i 2010 blev løsladt fra sin mangeårige husarrest, en historisk parlamentsdebut, hvormed der blev taget endnu et skridt i Myanmars kamp for at få etableret et demokrati i det tidligere Burma. Foto: APMørklægge forsider
Censuren har op til i år betydet, at magasiner og aviser skulle sende artikler til regeringen for godkendelse før offentliggørelse. Ifølge The Wall Street Journal er ord, sætninger og hele sider nogle gange blevet overstreget af censorer fra regeringen, som ikke ville tillade publiceringen af det markerede.

Så sent som i denne måned blev to nyhedsmagasiner midlertidigt suspenderet, fordi de uden tilladelse skrev om en regeringsrokade baseret på et rygte.

LÆS MERESan Suu Kyi har mødtes med Myanmars præsident

Det fik tre andre medier til at vise deres utilfredshed ved at mørklægge sektioner af deres forsider.

Flere aviser og magasiner
Efter landets militær sidste år overlod magten har mindre publikationer testet, hvad de kunne og ikke kunne skrive. Flere af medierne har, ifølge The Wall Street Journal, oplevet, at myndighederne så mere mellem fingrene med kritik og debat.

Det har blandt andet fået medieudbuddet, der skrumpede kraftigt under militærjuntaen, til igen at blomstre.

LÆS OGSÅ Nobelprisvinder kastede op på pressemøde

Sammen med løsladelsen af fanger og andre politisk reformer har det også betydet, at USA og EU har løsnet op for deres sanktioner mod det sydødtasiatiske land.