Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 24. aug. 2012 KL. 22.31

Merkel nægter Grækenland ekstra tidsfrist

Grækenlands premierminister Antonis Samaras beder om længere frist til besparelser. Merkel siger nej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har lukket for det varme vand, når hun får forespørgsler fra Grækenland om en længere tidsfrist til at få gennemført de aftalte besparelser på landets offentlige budgetter.

Det var beskeden til Grækenlands premierminister, Antonis Samaras, da han mødtes med Merkel i Berlin fredag.

Det sker dagen efter, at Merkel og Frankrigs præsident, François Hollande, mødtes over en middag for blandt andet at drøfte Grækenlands dybe gæld.

LÆS OGSÅMerkel: Grækenland skal blive i euroen

Angela Merkel gjorde dog klart for sin græske gæst, at hun ønsker, at hans land forbliver i den 17-medlemmer store eurozone. Men ligesom Hollande er hun af den opfattelse, at Grækenland også selv skal yde en væsentlig indsats.

Græske løfter
Samaras lægger ikke skjul på, at hans besøg i Berlin og lørdag i Paris handler om at skaffe sig mere tid og ikke flere penge. Han lover at fremvise resultater og at indsnævre Grækenlands »finanspolitiske underskud og underskuddet i tillid«.

»Vi beder ikke om flere penge. Vi beder om lidt mere luft i det kæmpemæssige dyk, vi er i færd med at gennemføre«, siger Samaras på et fælles pressemøde med Merkel.

Men det meste, han fik ud af mødet med den tyske kansler, er et løfte om, at »vi ikke vil lave forhastede domme, men vente på troværdige beviser«.

Hermed mener hun den såkaldte trojkas rapport fra Grækenlands internationale långivere, EU, ECB og IMF.

Samaras vil efter alt at dømme få det samme svar, når han lørdag besøger Frankrig og præsident François Hollande.

LÆS OGSÅMerkel og Hollande støtter Grækenland

Den konservative tyske kansler og den socialistiske Hollande afveg ikke fra sin forgænger, Nicolas Sarkozys, politik. Tyskland og Frankrig er enige.

Grækenland er nødt til at leve op til de fastsatte mål, før der vil blive tale om nogen former for drøftelser af betingelser, er Merkel og Hollande rørende enige om.

ritzau