Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. sep. 2012 KL. 22.19

Hadefuld præst er ikke velkommen i Tyskland

'Koranbrænderen' Terry Jones kan ikke komme ind i landet, siger de tyske myndigheder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis præsten Terry Jones fra Florida, USA, lander i Tyskland, vil han blive afvist ved paskontrollen.

Det siger en talsmand fra Indenrigsministeriet i Tyskland til Spiegel Online.

Terry Jones blev i 2010 berømt som ’koranbrænderen’, da han truede med at ville sætte ild til et eksemplar af muslimernes hellige bog, Koranen. Dengang blev det ikke til noget, men i april i år brændte præsten flere kopier af bogen og fik efterfølgende en bøde på 1.500 kroner.

Muhammed som skørtejæger
Senest har han igen fået opmærksomhed ved at erklære sin udelte støtte til filmen 'Innocence of Muslims', en b-filmsproduktion optaget i Californien, hvor profeten Muhammed portrætteres som en skørtejæger med en forkærlighed for mindreårige.

LÆS OGSÅ Fornærmelser i Islam-kritisk film er klistret på i redigeringen

Den slags byder de ikke velkommen i Tyskland. Ifølge Spiegel Online er det udenrigsministeren Guido Westerwelle, der har bedt indenrigsministeriet om at sikre, at Terry Jones ikke får adgang til landet.

Kilder tæt på Udenrigsministeriet siger ifølge det tyske magasin, at Westerwelle er af den overbevisning, at »præster, der prædiker had, ikke har noget at gøre i Tyskland«.

Talsmanden fra indenrigsministeriet forklarer, at et besøg fra Jones ville »være i modstrid med interessen om at opretholde ro og orden«.

LÆS OGSÅ Talsmand for Muhammed-film: Har jeg blod på hænderne? Nej

Mulig fremvisning i Berlin
At netop Tyskland holder øje med Terry Jones skyldes, at højreradikale grupper som Pro Deutschland og Pro NRW har luftet planer om at invitere præsten til Tyskland i de kommende dage.

Pro Deutschland har desuden planlagt at vise filmen i en biograf i Berlin, hvilket har splittet de tyske folkevalgte i to lejre - dem, der ønsker en sådan fremvisning forbudt og dem, der mener, at det hører under ytringsfriheden.

LÆS OGSÅ Tyske politikere i konflikt over Muhammed-film

Ifølge tysk lovgivning er ’hadkampagner’ forbudt, hvilket vil sige, at man ikke må tilskynde til had imod en specifikt gruppe af befolkningen. Loven har hidtil primært været brugt mod Holocaust-benægtere.