Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. okt. 2012 KL. 22.19

USA's protestanter sidder ikke længere på flertallet

Religiøs udvikling kan have betydelig politisk betydning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For første gang i historien har USA ikke længere et protestantisk flertal.

Et nyt studie viser, at andelen er faldet under 50 procent - 48 procent af voksne amerikanerne er i dag protestanter.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Pew Forum on Religon and Public Life, og det er første gang, at instituttet med sikkerhed har kunnet fastslå, at majoritetspositionen er faldet protestanterne af hænde.

Faldet har været længe ventet og kommer på et tidspunkt, hvor ingen protestanter er blandt dommerne i USA's højesteret, og hvor republikanerne for første gang ingen protestantiske nominerede har haft blandt kandidaterne til præsidentposten.

DOKUMENTATIONSe de republikanske kandidater her(eksternt link)

En af årsagerne til faldet er, at antallet af amerikanere uden religiøst tilhørsforhold er stigende. Samtidig ses en stigning i antallet af kristne, som ikke bekender sig til en bestemt retning inden for kristendommen og ikke længere kan kategoriseres som protestanter.

Undersøgelsen konkluderer, at omkring hver femte amerikaner siger, at de ingen religiøs tilknytning har - en stigning fra 15 procent i de seneste fem år.

Unge voksne i dag er langt mere tilbøjelige til at være uden tilknytning end tidligere generationer var på et lignende stadie i deres liv

Pew Institute

Politiske konsekvenser
Stigningen blandt amerikanere uden religion har været en stor bekymring blandt ledere i USA's forskellige trossamfund. De er bekymrede over, om USA er på vej i samme retning som Vesteuropa, hvor kirkefremmødet er dalet drastisk.

Men tendensen og har politiske implikationer. Amerikanske vælgere, som beskriver sig selv som værende uden religiøst tilhørsforhold, stemmer langt overvejende demokratisk. Pews undersøgelse viser, at amerikanere uden religion støtter abortrettigheder og homoseksuelle ægteskaber i langt højere grad end den amerikanske befolkning som helhed.

Ifølge undersøgelsen forventes der at komme flere amerikanere uden religion. En tredjedel af voksne amerikanere under 30 år har ingen religiøs tilknytning sammenlignet med ni procent af folk under 65 år og derover.

DOKUMENTATIONLæs Pews rapport her(eksternt link)

»Unge voksne i dag er langt mere tilbøjelige til at være uden tilknytning, end tidligere generationer var på et lignende stadie i deres liv«, skriver Pew i undersøgelsen og understreger, at de heller ikke forventes at blive mere religiøst aktive med alderen.

Spirituelle, men ikke religiøse
Forskere har længe debatteret, om personer, der siger, at de ikke længere tilhører en religiøs gruppe, skal opfattes som sekulære.

Mens kategorien, som den er defineret af Pew, inkluderer ateister, rummer den også flertallet af folk, der siger, at de tror på en ikke-specifik Gud samt et betragteligt mindretal, som beder dagligt eller betragter sig selv som 'spirituelle, men ikke 'religiøse'.

Alligevel har Pews forskere overordnet fundet, at de fleste af dem uden religiøst tilhørsforhold ikke aktivt søger et andet religøst 'hjem', hvilket indikerer, at deres bånd til en organiseret religion permanent er brudt.