Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. okt. 2012 KL. 23.37

Afghansk kvinde huggede hovedet af sin unge svigerdatter

Ifølge Amnesty sker der uhyrlige overgreb mod kvinder og børn i Afghanistan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er bare endnu en hændelse, der viser den voldelige atmosfære, kvinder og piger møder i Afghanistan og i regionen

Suzanne Nossem, Amnesty International USA

En ung kvinde fik hugget sit hoved af, da hun nægtede at prostituere sig, fortæller afghansk politi ifølge CNN og andre internationale medier.

Det foregik i søndags i provinsen Herat i det sydvestlige Afghanistan.

Mordet blev udført at kvindens egen svigermor og dennes nevø, som begge har tilstået og ifølge det internationale nyhedsbureu AFP afgav forklaring for åbent kamera i mandags.

Afhørt foran pressen
Kvindens svigermor havde angiveligt forsøgt at presse den dræbte til at gå i seng med en mand, men det ville kvinden ikke.

»Min onkels kone sagde, jeg skulle slå kvinden ihjel. Jeg sagde, jeg ikke kunne. Hun sagde, at hvis jeg ikke kunne, så skulle jeg hjælpe hende med at gøre det. Hun tvang mig, og jeg hjalp hende«, sagde nevøen, mens politiet holdt ham op foran journalister og kameraer.

Kvindens chokerede familie bragte liget til en lokal myndighed for sager, der omhandler kvinder for at rejse opmærksomhed om mordet.

Overgreb vil fortsætte
»Det er bare endnu en hændelse, der viser den voldelige atmosfære, som kvinder og piger møder i Afghanistan og i regionen«, udtaler Suzanne Nossel, ledende direktør i Amnesty International USA.

»Kvinder bliver voldtaget, myrdet, tvunget til ægteskab, mens de er børn, forhindret i at tage en uddannelse samt nægtet deres ret til at få børn. Indtil de de afghanske myndigheder kan garanteres basale menneskerettigheder, vil disse forfærdelige overgreb fortsætte«, lyder det fra Amnesty.

Mordet skete, to uger efter at liget af en anden kvinde blev fundet i samme område. Her drejede det sig om en 30-årig kvinde, hvis næse, øre og fingre var fjernet.

20 kvinder myrdet
Lægerne, som modtog liget af kvinden på det regionale hospital i Herat, sagde, at hun var blevet tortureret, inden hun blev myrdet. Men ingen er blevet arresteret for mordet.

De to kvinder bringer antallet af myrdede kvinder op på 20 i år i området, fortæller Herats myndighed for sager, der omhandler kvinder, som tilføjer, at det oftest er kvindernes egne familiemedlemmer, der står bag mordene.

Det rapporteres samtidigt, at antallet af sager, der involverer vold mod kvinder, ligger på over 700 indenfor det sidste år.

Området har en af de højeste selvmordsrater for kvinder i verden, og er også det sted i verden, hvor flest kvinder sætter ild til sig selv.

Nyt styre sikrer ikke kvinder
Siden Taleban blev fjernet fra magten i 2001, har kvinderne i Afghanistan genvundet retten til uddannelse og arbejde, samtidig med at de har fået stemmeret.

Men i hjemmene og i familierne ligger kvinderne altså stadig under for skræmmende grader af vold.

»De vanskelligheder, vi står med, handler om Afghanistans stammekultur«, fortæller Lailama Rahimi til RFERL, Radio Free Europe. En kultur, som ifølge hende har dybe rødder.

Hun er menneskerettighedsaktivist og stiller myndighederne til ansvar for ikke at håndhæve en lov fra 2009, som skal eliminere volden mod kvinder. En lov som aktivisten fortæller, kun sjældent tages i brug.