Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. okt. 2012 KL. 18.54

Verdensomspændende meningsmåling: Romney vinder i Pakistan

20 ud af 21 lande vil imidlertid beholde Barack Obama i Det Hvide Hus.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkamp i USA


Hvis hele verden kunne stemme i det amerikanske præsidentvalg, ville Barack Obama vinde i en jordskredssejr.

Det viser en meningsmåling, som BBC World har fået lavet i 21 lande. Heraf bakker hele 20 lande op om den siddende præsident.

Og ifølge Steven Kull, der stod i spidsen for undersøgelsen, kan man takke Obamas image for, at verdensbefolkningen stadig er med ham.

»Obamas valg i 2008 medførte en bedring af USA's image, så nu har folk en meget begrænset interesse i at skifte hest«, siger Steven Kull, direktør for analyseinstituttet PIPA, der sammen med GlobeScan står bag meningsmålingen, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Eksperter: Både Obama og Romney havde en god aften

Den største støtte får Obama i Frankrig, hvor 72 procent af befolkningen vil have præsidenten genvalgt.

Det er dermed langt mindre tæt løb end den egentlige valgkamp i USA, hvor der omtrent er dødt løb mellem de to kandidater.

Pakistan vælger Romney
Hans republikanske udfordrer, Mitt Romney, render dog med sejren i Pakistan, der under Obamas embede har haft et stærkt anstrengt forhold til USA.

En af de værste diplomatiske kriser opstod i starten af 2011, hvor lejesoldaten Raymond Davis skød og dræbte to pakistanere på åben gade.

En tredje blev dræbt, da lejesoldaten flygtede fra stedet og ramte ham med sin bil. Raymond Davis blev senere løsladt og sendt hjem til USA, efter ofrenes familier modtog et tocifret millionbeløb i blodpenge.

LÆS OGSÅ Obama irettesætter Romney: Du forstår ikke, hvad militæret går ud på

Forholdet blev kun værre, i maj 2011 da USA i dybeste hemmelighed fløj ind i Pakistan og dræbte terrorlederen Osama bin Laden.

I den seneste tid er den pakistanske vrede forsat, fordi Obama-administrationen i stigende grad bomber Pakistan med ubemandede, fjernstyrede fly, også kaldet droner. Angrebene koster ofte civile liv.

14 procent af pakistanerne støtter Romney, mens Obama må nøjes med 11 procents opbakning. Altså stemmer de resterende 75 procent blankt.

Mange stemmer blankt
I Pakistan samt lande som Kina, Indien og Japan er det altså over halvdelen, der ikke vil tage stilling til amerikanernes valg.

Trods de mange 'sofavælgere' mener Sam Mountford, direktør for GlobeScan, at undersøgelsen påviser en klar opbakning til Barack Obama.

»Selv om der er tæt løb i præsidentvalgkampen i USA, så går den globale holdning ind for Barack Obamas genvalg - også selv om to ud af fem ikke har nogen foretrukken kandidat«, siger han i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Det sagde de: Citater fra nattens tv-duel

I alt 21.797 mennesker deltog i undersøgelsen, der blev foretaget mellem 3. juli og 3. september.