Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag møder op til ekstraordinært EU-topmøde, får hun ti minutter til at fremlægge Danmarks krav, inden stats- og regeringscheferne i aften stimler sammen til en middag.

Flankeret af maksimalt én dansk embedsmand skal statsministeren til møde med EU-præsident Herman Van Rompuy og formand for EU-kommissionen José Manuel Barroso, der tager imod stats- og regeringscheferne én for én i hver 10 minutter for at høre deres krav til EU’s rammebudget for 2014-20.

Fra dansk side er hovedkravet klart:

»Vi insisterer på, at der skal ske en korrektion af det danske EU-bidrag på en milliard kroner årligt«, sagde Thorning på sit ugentlige pressemøde.

Rabat på en mia.
Helt præcist er krav nummer 1 fra Danmark en rabat på 150 millioner euro hvert år svarende til lidt over 1,1 milliard kroner.

Forud for mødet har den danske statsminister lagt massivt pres på sine EU-kolleger ved at true med et veto, hvis ikke Danmark får en rabat. Det betyder – i yderste konsekvens – at Danmark er parat til at blokere for en aftale mellem de 27 medlemslande, og af samme grund kalder en højtstående embedsmand vetoet for »A-våbenet«.

LÆS OGSÅ Thorning før skæbnemøde: Der er ingen andre lande, der kæmper for rabat til Danmark

Efter alt at dømme går Helle Thorning-Schmidt nogle nervepirrende timer i møde. I det seneste budgetforslag fra EU-præsident Herman Van Rompuy står der intet om en rabat til Danmark, og på nuværende tidspunkt ved ingen med sikkerhed, om Danmark har udsigt til at få opfyldt kravet, siger kilden.

Den danske rabat kan være en del af et nyt forhandlingsudkast, der ventes i aften. Men rabatten kan også være det sidste, der bliver afgjort på topmødet, der dog også er truet af kollaps af flere andre årsager.

Hedt forhandlingsklima
Forhandlingsklimaet frem mod topmødet har været hedt. Som noget af det seneste har den franske præsident langet ud efter lande, der forlanger rabatter. François Hollande minder om, at der er behov for »solidaritet«.

LÆS OGSÅ Thorning insisterer før topmøde: EU-rabat er »krystalklar«

Uden at nævne navne begræder han lande, der »kommer for at få deres checks, deres rabatter, deres fradrag«, skriver AFP.

Med til historien hører, at den franske regering selv er meget imod forslaget om at skære i landbrugsstøtten, som landet nyder godt af.

Connie Hedegaard: Husk unionen
I EU-kommission beder Connie Hedegaard stats- og regeringscheferne om at ikke at lade sig forblænde af nationale interesser.

»Når det er alvor, håber jeg, at deltagerne i mødet ikke kun vil tænke nationalt, men på, hvad der gavner Europa som region«, siger hun.

LÆS OGSÅ Uvist om EU får nyt budget inden nytår

Connie Hedegaard ønsker investeringer inden for innovation, forskning og energi, som hun anser for vejen til vækst. Men den danske kommissær frygter, at hendes prioriteter overskygges af medlemsstater, der har særinteresser inden for støtte til landbrug og fattige regioner. Og kommissæren savner allierede.

»Nogle af dem, der naturligt ville forsvare innovation, forskning, et mere grønt budget, transport og energi – typisk nogle af de nord- og vesteuropæiske lande – har nogle andre nationale interesser, som de prioriteter meget«, siger hun.

Danmark har flere krav
Connie Hedegaard holder dog igen med kritik af Danmark og fremhæver, at Helle Thorning-Schmidt har flere krav med til Bruxelles.

LÆS OGSÅ Fiasko lurer på topmøde om EU's fælles pengekasse

Foruden en rabat vil den danske statsminister kræve, at EU’s budget maksimalt udgør 1 procent af EU’s bruttonationalindkomst (BNI) samt helt efter Connie Hedegaards hoved forlange investeringer i forskning, klima og uddannelse.

Dog har Thorning slået fast, at kravet »først og fremmest« er en rabat. Om der bør laves om på den prioriterede rækkefølge, vil Connie Hedegaard »slet ikke gå ind i«.