To mindre raketter blev i går affyret fra Syrien og ind over grænsen til Irael og Golan-højderne.
Måske en mindre hændelse, men set i lyset af udviklingen i de to landes forhold de seneste to dage, er den ladet med betydning.
Fredag og søndag angreb Israel formentlig – officielt har de ikke taget ansvar – to destinationer i Syrien tæt på hovedstaden Damaskus. Spørgsmålet er derfor, om raketterne er gengældelse fra Syriens side og kan optrappe en i forvejen anspændt situation mellem de to lande.
Anonyme israelske kilder har forklaret, at weekendens angreb var rettet mod pakhuse med våben, der er på vej fra Iran til Hizbollah i Libanon. Angrebene skal altså ikke ses som en stillingtagen i den over to år lange borgerkrig i Syrien, lyder det.
Præsident Assad har dog efterfølgende erklæret, at der er tale om en »krigserklæring« og har svoret, at angrebene vil blive gengældt, uden dog at specificere, hvordan dette præcis skal foregå.
Ingen krigsvinde
I et forsøg på at skrue ned for lyden af krigstrommer har Israel reageret roligt på de to raketter, der i går ramte Golanhøjderne, skriver Washington Post.
»Der blæser ingen krigsvinde«, understreger majorgeneral Yair Golan, som er øverstbefalende for de nordlige divisioner af den israelske hær.
Truslerne fyger efter Israels angreb i SyrienAnonyme kilder forklarer ifølge Washington Post raketterne som »afsmitning« fra den syriske borgerkrig, og altså ikke som et gengældelsesangreb fra syrisk side.
Israel opruster ved grænsen
Når alt kommer til alt, er ingen af parterne interesserede i at gå i krig med hinanden. Det forklarer Aram Nerguizian, analytiker ved tænketanken Center for Strategic and International Studies i Washington DC, til AP.
Da Israel angreb internt i Syrien skete det med en forhåbning om, at Hizbollah ikke ville reagere på angrebet, fordi det foregik i Syrien og ikke hjemlandet Libanon.
Hizbollah har ikke overskud til atter at kæmpe imod Israel, da den militante gruppe har nok at se til i forvejen med at yde støtte til oprøret i Syrien, siger han til AP.
Hvis Israels bombardementer skulle gengældes, skulle nogle af Hizbollahs ressourcer altså trækkes ud af Syrien, vurderer analytikeren.
Hizbollah har da også indtil videre undladt at kommentere Israels bombardementer i Syrien.
Obama efter angreb: Israel har retten til at forsvare sigIntet tyder dog på, at Israel føler sig sikker på at undgå gengældelsesangreb fra Syrien.
Der har været våbenhvile i Golan-højderne siden 1967, men de seneste måneder har Israel flyttet elitesoldater og efterretningsenheder til grænsen med Syrien.
Ifølge Washington Post er kampvogne, som før befandt sig flere kilometer fra grænsen, nu gemt bag træer, klar til at rykke ud i det sekund, det skulle blive nødvendigt. Et hegn med pigtråd og overvågningskameraer er ved at blive færdiggjort langs den knap 70 kilometer lange grænse til Syrien.
Ikke valgt side i Syrien
Hvem Israel håber vinder krigen i Syrien, er uklart.
»Der er en konstant debat om, hvem Israel støtter i Syrien«, siger Moshe Maoz, Syrien-ekspert ved Hebrew University i Jerusalem, til Washington Post.
»Nogle mener, at Israel støtter Bashar al-Assad, andre at Israel tager oprørernes parti. Men i virkeligheden er Israels prioriteter at undgå, at der bliver fragtet missiler og våben til Hizbollah«, siger han.
Mindst 70.000 mennesker menes at have mistet livet i den over to år lange borgerkrig i Syrien. Millioner af mennesker er på flugt enten internt i Syrien eller i nabolandene.
fortsæt med at læse
