Der er noget ved øer. Enten er de superduperhyggenygge, eller også det stik modsatte. Og det er vel mest den sidste slags, man har hæftet sig ved i populærkulturen.

For slår man først den ildevarslende akkord an, tænder man associationskontakten, der sætter gang i forestillinger om isolation, lukkethed, dunkle hemmeligheder og indfødte mennesker, der ikke er, hvad de giver sig ud for.