Til konferencen taler jeg med en fransk kvinde, der arbejder for et onlinemedie henvendt til unge. Hun er – ligesom de fleste andre inviterede – indlogeret på et firestjernet hotel i byen Ingolstadt, som Airbus har betalt for, ligesom virksomheden har betalt for deres transport. Derudover fortæller hun, at de modtager – en ukendt – betaling af Airbus for at lave indhold.
Politiken har spurgt Airbus, hvor meget de har betalt influencerne, og hvilke overvejelser de har gjort sig i forhold til troværdighed og grænsen mellem journalistik og marketing.