I tre måneder har regeringsfjendtlige demonstranter vist deres massive modstand mod Ukraines politiske magthavere og præsidenten Viktor Janukovitj.
De har boet, protesteret og - især i denne uge - kæmpet med udgangspunkt i protestlejre på Uafhængighedspladsen i landets hovedstad Kijev.
De første kampe mellem politi og demonstranter brød ud allerede 23. november. Siden er volden eskaleret, kulminerende med gårsdagens blodigste døgn i landet siden uafhængigheden i 1991.
Ifølge det ukrainske sundhedsministerium blev 67 mennesker dræbt bare i går. Ifølge flere medier og demonstranterne er tallet langt højere.
Men hvorfor udkæmpes kampen om Ukraine og Europas fremtid på ganske få kvadratkilometer i den ukrainske hovedstad? Hvad handler den om? Og hvorfor er det interessant for Danmark, hvad der foregår 1.504 kilometer fra København?
Det kan du få et overblik over i det følgende:
Hvad er baggrunden for konflikten?
I dag er det præcis tre måneder siden, at Ukraines præsident Viktor Janukovitj afsluttede forhandlingerne med EU og i sidste øjeblik droppede den associerings- og frihandelsaftale, der var i støbeskeen.
I stedet vendte den pro-russiske præsident sig mod netop Rusland og Vladimir Putin og indgik en såkaldt ad hoc-aftale, der sikrer Ukraine en rabat på 25 procent på køb af gas hos Putin.
Som en del af aftalen forpligtede Rusland sig til at købe ukrainske statsobligationer for omkring 72 milliarder kroner.
Aftalen med russerne kom ikke i stand uden massive politiske trusler fra russerne, der har fået indføjet, at aftalen revideres hvert kvartal.
Samtidig var det formentlig en faktor i Janukovitjs fravalg af aftalen med EU, at den krævede hans ærkerivalinde, den tidligere ministerpræsident og leder af Fædrelandspartiet Julia Timosjenko, der sidder fængslet for magtmisbrug, løsladt.
»Det var det, der udløste konflikten«, siger senioranalytiker og Ukraine-ekspert på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Peter Munk Jensen.
Men Ukraine er fundamentalt set et splittet land. Kløften mellem øst og vest er enorm. Og dét er den virkelige grund til, at konflikten har varet så længe og er blevet så blodig, som den er, siger han.
»Der er fire vigtige forskelle mellem den østlige og vestlige del af landet«, siger Peter Munk Jensen.
»For det første er der religion. I øst er folk knyttet til den russisk-ortodokse kirke, mens de i vest er knyttet til den romersk-katolske kirke. Den anden er politisk orientering og historiske tilhørsforhold. I vest har man i århundreder hørt sammen med enten Litauen, Polen eller Østrig-Ungarn. I øst er de præget af at have tilhørt Rusland i flere hundrede år. Derudover er der forskel på erhvervsstrukturen. I vest er der overvejende landbrug, mens der i øst er kulminer og stålværker. Endelig taler man ukrainsk i vest og russisk i øst. Ukraine hænger ikke sammen«, siger Peter Munk Jensen.
Hvem er Viktor Janukovitj?
Janukovitj er prorussisk og bliver betragtet som 'Moskvas mand'.
Han blev født i fattigdom i den daværende sovjetrepublik. Hans far var metalarbejder, moderen var sygeplejerske. Janukovitj havde en problemfyldt ungdom og røg to gange i fængsel på grund af voldelig kriminalitet. Dommene er dog senere blevet annulleret.
LÆS MERE
Portræt: Moskvas mand nægtede at være fattigJanukovitj var tidligere direktør i kulmineindustrien i det østlige Ukraine. Han kommer fra byen Donetsk og i 2000 fik han, hvad der svarer til en ph.d. i økonomi. I 2004 tabte han præsidentvalget til Viktor Jusjtjenko. I 2010 vandt han magten efter at have vundet præsidentvalget over Julia Timosjenko.
»EU-aftalen havde især støtte fra den vestlige del af Ukraine. Ikke fra Janukovitjs østlige del af landet. De er bange for EU, der indebærer konkurrence, gennemsigtighed og utryghed i deres øjne. Alt det, man ikke kan lide derfra, hvor man er vant til den russiske opfattelse af, at staten sørger for én og sikrer én et arbejde«, siger Peter Munk Jensen og fortsætter:
»I den vestlige del af Ukraine opfattede man EU-aftalen for en chance for at komme videre og sikre sig selv et godt liv. Det var den drøm, Janukovitj slukkede for mange mennesker, da han vendte ryggen til EU-aftalen og sagde ja til Rusland«.
Hvem er demonstranterne?
I spidsen for den politiske modstand i Ukraine står tre ellers totalt uenige oppositionspolitikere: Arsenij Jatsenjuk, Vitali Klitjko og Oleg Tjagnibok.
De kan nærmest kun blive enige om én ting: Viktor Janukovitj skal ikke længere være Ukraines pæsident.
»Hvad de vil med Ukraine efter et valg, hvis de kommer til magten, er ikke godt at vide. Der ligger også en magtkamp og lurer mellem Klitjko og Jatsenjuk om, hvem der skal være præsident. Og det er bekymrende, at de ikke kan blive enige om noget«, siger en anden senioranalytiker og Ukraine-ekspert fra DIIS, Karsten Jakob Møller.
»Oppositionen er i virkeligheden delt. Der er en parlamentarisk opposition, og så er der grupperingerne på Maidan-pladsen (Uafhængighedspladsen, red.), som nok har en vis forbindelse med den parlamentariske opposition, men som ikke tager imod ordrer fra politikerne og er meget autonome, når det kommer til stykket«, siger han.
Hvem slås?
Tirsdag i denne uge - efter en periode med tegn på begyndende fred - afviste Janukovitj demonstranternes krav om en begrænsning af præsidentens magt. Det antændte vreden blandt demonstranterne.
Politiet blokerede demonstranternes adgang til parlamentssalen, og da de efterfølgende ikke overholdt tidsfristen for at rydde Uafhængighedspladsen, gik politiet til angreb.
Overblik: Hvem er oppositionen og demonstranterne i Kijev egentlig?Hidtil har militæret ikke været sat ind på myndighedernes side, hvor politi og de ukrainske specialstyrker, Berkut, har kæmpet mod demonstranterne i Kijevs centrum.
På den anden side står en broget skare, der tæller alt fra ældre kvinder med gryder på hovedet som hjelme over utilfredse unge til ukrainske mænd med en fortid i militæret og højrenationalistiske tendenser - dem, der kommer fra den militante gruppe Højre Sektor.
»Der er nogle, der er meget, meget stærkt nationalistiske. Der er nogle, for hvem demokrati og retssamfund er det vigtigste. Og der er også nogle utilfredse forretningsfolk, der for nogle år siden demonstrerede imod en skattereform, der begunstigede de store virksomheder«, siger Politikens tidligere udenrigskorrespondent i Moskva, Henrik Kaufholz, der har besøgt demonstranternes lejr på Uafhængighedspladsen to gange, siden de belejrede den i november.
Hvad slås de om?
Der er et kort og et langt sigte med oprøret. Det korte, dét oppositionen i Ukraine godt kan blive enige om, er, at fremtidens Ukraine skal være uden Viktor Janukovitj.
Derudover kræver de nyvalg, en reform af den ukrainske valglov og en ændring af forfatningen, så parlamentet får mere magt og det ikke længere er præsidenten, der sidder på størstedelen af den politiske magt.
Resten, dét der skal ske bagefter, kan de ikke blive enige om, siger Politikens Henrik Kaufholz.
»Der er ikke nogen fælles linje for demonstranterne. Den vigtigste fællesnævner er, at de er trætte af korruptionen og den retslige vilkårlighed i landet. De er trætte af, at de ledende kredse, som de kalder banditter, bare rager til sig«, siger Henrik Kaufholz.
Ifølge Peter Munk Jensen bruger de tre oppositionsledere mere tid på at være internt uenige end på at bekæmpe Janukovitj.
»De repræsenterer ikke demonstranterne og bliver faktisk mødt med en dyb mistillid fra demonstranterne på Uafhængighedspladsen«, siger han.
Den udlægning er Karsten Jakob Møller enig i:
»Der er en troværdighedskløft mellem demonstranterne og politikerne, der er imod Janukovitj. Der er dyb splittelse, og det så man blandt andet ved, at Janukovitj og hans folk har haft forhandlinger i gang med grupperinger på Maidan-pladsen om amnesti til tilbageholdte, mens han også forhandlede med oppositionslederne om en ny regering og tilbageføring af forfatningen til 2004-versionen«, siger han.
De kommende timer, dage, uger og måneder vil vise, hvad fremtiden bringer for Ukraines nuværende opposition. Og den vil vise, om landet bevæger sig længere i retning af Europa. Eller om båndende til Rusland bliver tættere.
Vil militæret blive sat ind?
I går gik der rygter blandt demonstranterne på Uafhængighedspladsen om, at militæret var ved at gøre sig klar til at rykke ind. De skulle angiveligt have gjort sig klar på kasernerne i og uden for den ukrainske hovedstad.
Demonstranterne mobiliserede folk og placerede dem på gader for at kunne forsøge at blokere for militæret, hvis ordren om militær indrykning rent faktisk blev givet.
Sent i går aftes vedtog det ukrainske parlamentet en resolution, der slog fast, at landets væbnede styrker skal blive på kasernerne. Det vides dog endnu ikke, om resolutionen kommer til at få nogen praktisk betydning. For at være gyldig skal den først underskrives af parlamentets formand.
Han var ikke til stede under afstemningen, hvor flertallet for resolutionen blev sikret ved, at omkring 30 medlemmer af Janukovitjs eget Regionernes Parti støttede den.
»Det mest rigtige svar på spørgsmålet om militærets funktion er i øjeblikket er, at det ikke kan udelukkes. Jeg tror ikke, der er truffet nogen beslutning om det endnu«, siger Peter Munk Jensen.
Til gengæld har myndighederne indsat 500 faldskærmstropper, der skal beskytte våbenlagre.
»Forleden blev hærchefen Volodimir Samana afsat uden forklaring. Men det er nærliggende at tro, at han ikke har været enige i Janukovitjs dispositioner og overvejelser omkring hærens rolle«, siger Peter Munk Jensen.
Hvilke sanktioner er der indført?
Det korte svar er: Ingen. Endnu.
Men i går, efter et tre timer langt møde, blev EU's 28 udenrigsministre enige om, at man ville indføre sanktioner mod dem, der er ansvarlige for volden i Ukraine.
»Indtil nu er der ikke indført sanktioner. Men man har truffet en principbeslutning om nålestikssanktioner mod dem, der har blod på hænderne. Og man har nu bedt embedsmændene identificere de personer, der skal indføres sanktioner over for. Det arbejde er nu gået i gang«, siger Peter Munk Jensen.
Enigheden om sanktionerne omhandler blandt andet forbud mod indrejse i EU, fastfrysning af ukrainske formuer i europæiske banker.
Samtidig vil der være forbud mod at eksportere udstyr og teknologi til landet, som kan bruges af ukrainske sikkerhedsstyrker til »intern undertrykkelse«. Derimod blev et forslag om en våbenembargo droppet, fordi det ikke giver mening i betragtning af, at Ukraine er en af verdens 10 største våbeneksportører, skriver Politikens EU-korrespondent Thomas Lauritzen i en analyse.
»Foreløbig truer EU ikke præsident Janukovitjs egen pengepung, som efter sigende også er blevet godt fyldt op i løbet af hans tid ved magten. Begrundelsen er dels, at Europa stadig har behov for at kunne forhandle med ham, dels at det kan være en god trussel at have i baghånden«, skriver Thomas Lauritzen.
Hvad nytter sanktionerne?
De har en meget vigtig symbolvirkning, fordi EU ikke bare passivt kan se til, når noget, som det, der sker i Ukraine, sker på deres dørtærskel, mener Peter Munk Jensen.
De viser, at EU støtter oppositionen, men den reelle betydning af sanktionerne er ikke-eksisterende, siger han.
»Sanktionerne er jo ikke noget, der gør ondt på Janukovitj. Det er ham og inderkredsen omkring ham, der bestemmer, og de står ikke til at blive ramt. Det er folk længere ned på rangstigen, der vil mærke sanktionerne. De er ikke uundværlige og vil bare blive skiftet ud, hvis det skulle være«, siger Peter Munk Jensen.
Ifølge Politikens Thomas Lauritzen vil den kommende tid vise, præcis hvem i Ukraine, der vil blive ramt, hvis sanktionerne bliver indført.
»Men alene det, at de europæiske regeringer er enige om at tage skridtet, markerer et skred i EU’s politik over for den store nabo mellem Europa og Rusland. Den ret nyskabende, meget aktive rolle spillet af udenrigsministrene fra Polen, Frankrig og Tyskland er også en markant udvikling, der bliver bemærket i både Moskva og Washington«, skriver Politikens EU-korrespondent og fortsætter:
»Denne 'Weimar-trekants' nye, langt hårdere satsning i Ukraine kan blive af stor betydning for EU’s østpolitik og for håbet om fred i Ukraine«.
Hvilken rolle spiller Rusland?
Rusland og Vladimir Putin følger minutiøst i udviklingen i Ukraine.
Den russiske ombudsmand har ifølge rygterne siddet med ved forhandlingerne i nat, hvilket understreger, at Rusland er særdeles involveret.
»Janukovitj rokker ikke meget med ørerne, uden at han har fået lov til det østfra. Når vi kender en aftales detaljer, kan vi se, om det er noget, der er til fordel for Putin og Rusland«, siger Ukraine-ekspert Peter Munk Jensen og fortsætter.
»Putin er ikke interesseret i, at Ukraine glider ham af hænde. Han vil ikke eje og have Ukraine og er ikke interesseret i at invadere landet. Det er dyrt om besværligt. Men han er interesseret i at bevare den kontrol, der ligger i, at man kan hindre en udvikling, han ikke bryder sig om. Han vil bevare magten til at kunne bremse en negativ udvikling - for Rusland - i landet«.
Janukovitj er Putins marionetdukke, siger senioranalytikeren.
»Så længe Janukovitj magter det, er han Putins mand. Den dag, han ikke magter det længere, bliver han afsat og dumpet i affaldsspanden. Han kan ikke overleve som præsiden, hvis ikke Putin vil have det«, siger Peter Munk Jensen.
Hvordan berører Ukraines problemer Danmark?
Ukraine er Europas største land.
Hvis det går galt i Ukraine, kan EU og Danmark risikere, at en lang række grænseoverskridende udfordringer og problemer vælter ind over os.
»Det kan være grænseoverskridende kriminalitet, det kan være flygtninge- og migrationsstrømme, det kan være forurening eller væbnede kampe mellem bander, der breder sig. Den usikkerhed, det kan give, kan ramme Danmark«, siger Peter Munk Jensen og fortsætter.
»Og så handler det om, at vi bor i det samme Europa, hvor vi hjælper hinanden. At vende ryggen til, hvad der sker for 45 millioner mennesker«.
Hvor stor er Danmarks samhandel med Ukraine - og hvad tjener Ukraine penge på?
Den danske samhandel med Ukraine er ikke stor.
Den er så lille faktisk, at flere flyselskaber - deriblandt SAS - har forsøgt sig med og måtte opgive en direkte rute mellem København og Kijev.
Derfor kan man ikke flyve direkte til den ukrainske hovedstad, fortæller Politikens Ukraine-kender, Henrik Kaufholz.
De danske investeringer i landet drejer sig primært om landbrug - Ukraine er kendt for sin fremragende landbrugsjord, der er kendt som sortjordsområdet og er utrolig frugtbar. Det er i den vestlige del af Ukraine.
I den østlige del af landet - ikke mindst i Janukovitjs hjemstavn Donetsk-området - er hovederhvervet den tunge del af industrien - især kul, jern og stål.
Derudover er Ukraine stærke på IT-området. De gamle sovjetlande har en tradition for at være stærke i matematik, fortæller Henrik Kaufholz.
Landets største handelspartner er Rusland, der aftager godt 25 procent af landets eksport. Rusland står for 32 procent af landets import af varer.
»Problemet med deres industriproduktion er, at den er forældet og derfor ikke konkurrencedygtig på det vestlige marked. Det kram, de laver, er noget, russerne stadig kan bruge. Men det er simpelthen ikke avanceret nok til det vesteuropæiske marked«, siger Peter Munk Jensen.
Den største del af befolkningen er beskæftiget i serviceerhverv. Arbejdsløsheden er officielt under 10 procent. Men uofficielt kæmper mange med uregistrerede arbejdsløse.
Knap en tredjedel af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Hvad er løsningen?
Svaret på det spørgsmål er svært at give. Også selv om der er en aftale om fred, siger Peter Munk Jensen.
»Selv om der skulle være en aftale, vil jeg gerne se den ført ud i livet, før jeg tør tro på det«, siger han og fortsætter:
»Men en aftale er selvfølgelig et grundlag for en demokratisk proces, hvor man kan ændre forfatningen, så den bliver mere orienteret mod parlamentet og mindre mod præsidenten. Så man flytter magten«.
I sidste ende er det folkene på Uafhængighedspladsen, der afgør, hvordan Ukraines fremtid ser ud, forudser Peter Munk Jensen.
»Jeg tror, mange af demonstranterne vil fortsætter kampen og ikke frivilligt rømme pladsen. Og hvis der er en aftale, er det op til Janukovitj at beslutte, hvad der skal ske med folket på pladsen. Og om den skal ryddes«, siger han.
fortsæt med at læse
