Regeringsfjendtlige demonstranter har i tre måneder trodset den ukrainske vinter for at markere deres afgrundsdybe utilfredshed med Ukraines præsident Viktor Janukovitj.
Den folkelige modstand kulminerede foreløbigt i nattens voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi, hvor molotovcocktail, fyrværkeri, sten og skud udgjorde ingredienserne i de blodige kampe.
Mindst 26 personer er blevet dræbt - ifølge BBC drejer det sig om mindst 14 demonstranter, 10 politibetjente og én journalist. Omkring 1.000 er såret.
Røg og flammer steg i løbet af natten op fra Uafhængighedspladsen, hvor kampklædt politi stormede demonstranternes protestlejre.
LÆS OGSÅ BBC: Journalist skudt og tævet ihjel i Kijev
I spidsen for den politiske modstand står tre ellers fundamentalt uenige oppositionspolitikere, der nærmest kun kan blive enige om én ting: Viktor Janukovitj skal ikke længere være Ukraines præsident.
Samtidig skal Ukraine reformeres til et demokratisk land med valg, men hvad der derefter skal ske, ved ingen, siger Ukraine-ekspert og senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Karsten Jakob Møller.
FN fordømmer drab i Kijevs gader»De er enige om at ville fjerne Janukovitj. Og de er også enige om, at der skal være parlamentsvalg og præsidentvalg. Men så rækker enigheden ikke meget længere. Hvad de vil med Ukraine efter et valg, hvis de kommer til, er ikke godt at vide«, siger han til Politiken og fortsætter:
»Der ligger også en magtkamp og lurer mellem Klitjko og Jatsenjuk om, hvem der skal være præsident. Og det er bekymrende, at de ikke kan blive enige om noget«.
Janukovitj tilbød oppositionen magtfulde ministerposter
I slutningen af januar overraskede præsident Viktor Janukovitj med et tilbud til oppositionen om, at den ene af de tre store oppositionsledere, Arsenij Jatsenjuk, kunne blive ny ministerpræsident.
Janukovitj var klar til at skifte sin regering ud, og en anden del af tilbuddet var, at den tidligere bokser og særdeles populære oppositionsleder Vitalij Klitjko skulle overtage viceministerpræsidentembedet med ansvar for humanitære anliggender.
S og V kræver EU-sanktioner mod JanukovitjSamtidig var Janukovitj villig til at nedsætte et udvalg, der skulle gennemgå ændringer i landets forfatning.
Tilbuddet blev afvist af oppositionen.
»Folket bestemmer vores ledere, ikke dig«, skrev Arsenij Jatsenjuk direkte henvendt til Janukovitj på Twitter.
Fra det yderste højre til de liberale
De tre oppositionsledere, der repræsenterer partier fra det yderste højre over de liberale til en tidligere topbokser, der lige nu lader til at være den mest populære af de ukrainske politikere.
Men Karsten Jakob Møller understreger, at oppositionstrioen kun »i et vist omfang« repræsenterer demonstranterne, der natten igennem har udkæmpet blodige slag med politistyrkerne i Ukraines hovedstad.
Blodig nat i Kijev: Mange dræbte og sårede»Oppositionen er i virkeligheden delt. Der er en parlamentarisk opposition, og så er der grupperingerne på Maidan-pladsen (Uafhængighedspladsen, red.), som nok har en vis forbindelse med den parlamentariske opposition, men som ikke tager imod ordrer fra politikerne og er meget autonome, når det kommer til stykket«, siger Karsten Jakob Møller.
»Blandt en stor del af demonstranterne er der en generel og dyb mistillid til politikere. Og de er ikke specielt imponerede af hverken Klitjko eller Jatsenjuk«, siger han.
USA til Ukraine: Træk regeringsstyrkerne tilbageOgså præsident Janukovitj forsøger at udnytte den uenighed, mener Karsten Jakob Møller.
»Der er en troværdighedskløft mellem demonstranterne og politikerne, der er imod Janukovitj. Der er dyb splittelse, og det så man blandt andet ved, at Janukovitj og hans folk har haft forhandlinger igang med grupperinger på Maidan-pladsen om amnesti til tilbageholdte, mens han også forhandlede med oppositionslederne om en ny regering og tilbageføring af forfatningen til 2004-versionen«, siger han
Et kludetæppe af forskellige mennesker
Politikens journalist og tidligere korrespondent i blandt andet Moskva, Henrik Kaufholz, har besøgt Kijev to gange, siden demonstrationerne tog til i november. Han har mødt demonstranterne og talt med dem flere gange.
Han betegner gruppen af regeringsfjendtlige demonstranter som et kludetæppe af forskellige mennesker med vidt forskellige ønsker og mål for oprøret.
»Der er mange arbejdere, mange funktionærer, en del arbejdsløse og nogle studenter. Men demonstranterne er ikke domineret af unge, sådan som demonstrationer i vesten typisk er. Sådan er det ikke i Ukraine«, siger Henrik Kaufholz.
Øjenvidne i Kijev: I praksis er her undtagelsestilstandPå Uafhængighedspladsen i Kijev ser man alt fra ældre kvinder med gryder på hovedet som hjelme over utilfredse unge til ukrainske mænd med en fortid i militæret.
»Der er nogle, der er meget, meget stærkt nationalistiske. Der er nogle, for hvem demokrati og retssamfund er det vigtigste. Og der er også nogle utilfredse forretningsfolk, der for nogle år siden demonstrerede imod en skattereform, der begunstigede de store virksomheder«, siger Henrik Kaufholz om de forskellige fraktioner af demonstranterne og fortsætter:
»Og så er der nogle, for hvem det vigtigste er at få Julia Timosjenko frigivet (fængslet oppositionspolitiker og tidligere ministerpræsident, red.). Og så er der selvfølgelig grupperinger, som man ville kende fra ungdomshuset. Og nogle, der ikke går af vejen for et godt gadeslagsmål«.
Demonstranterne er for uenige til at vinde en revolution
Henrik Kaufholz var i den ukrainske hovedstad i december og oplevede demonstranternes lejr blive til.
Han forudser, at myndighedernes massive pres og de blodige kampe, der har præget natten til i dag, på sigt vil knække demonstranterne.
LÆS OGSÅ EU-top tager til Ukraine for at hjælpe
Især fordi de ikke er enige om, hvad det er, de gerne vil have ud af deres oprør mod præsident Viktor Janukovitj.
Det mest kendetegnende for demonstranterne allerede i december var, at der ikke var noget fælles program for fremtiden uden Janukovitj, siger Henrik Kaufholz om sit møde med de ukrainske demonstranter.
»De har været enige om at ville af med Janukovitj og at ønske aftalen med EU gennemført. Det er stort set det, og det er for lidt at vinde en revolution på«, siger han og fortsætter:
Myndighederne lukker metro og overvåger trafikken i Kijev»Der er ikke nogen fælles linje for demonstranterne. Det mest fælles er, at de er trætte af korruptionen og den retslige vilkårlighed i landet. De er trætte af, at de ledende kredse, som de kalder banditter, bare rager til sig. Der er ingen klar linje i forhold til EU. Men de snakker meget om europæiske værdier. Med det mener de sådan set, at de gerne vil have et retssamfund«, siger Henrik Kaufholz.
fortsæt med at læse
