Overblik: Konflikten i Gaza

Konflikt. Gaza har været hårdt ramt af bombninger siden 7. juli. Mere end 1.000 palæstinensere og 50 israelere er døde i forbindelse med konflikten.
Konflikt. Gaza har været hårdt ramt af bombninger siden 7. juli. Mere end 1.000 palæstinensere og 50 israelere er døde i forbindelse med konflikten.
Lyt til artiklen

Våbenhvile:

26. august:

50 dage efter, at krigen mellem Israel og Hamas blev indledt - enedes parterne om en »ubegrænset« våbenhvile. Forinden var flere midlertidige våbenhvile-aftaler gentagne gange blevet brudt. Aftalen betyder blandt andet, at grænseovergange åbnes, at palæstinensernes fiskerizone ud for Gaza udvises, og at det palæstinensiske styre får tilladelse til at udbetale løn til emnedsmænd, der er ansat af Hamas.

FAKTA: Fakta: Syv ugers krig mellem Hamas og Israel i tal

Hvad udløste konflikten?

  • 12. juni: Tre israelske teenagedrenge i alderen 16-19 år forsvinder om aftenen. De er sidst set ved et blaffersted ved en jødisk bosættelse, og Israel indleder en omfattende eftersøgning øjeblikkeligt. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, oplyser i en erklæring, at Israel holder Hamas ansvarlige for de tre teenageres sikkerhed.
  • 30. juni: Ligene bliver fundet på en mark nær den israelsk-besatte palæstinensiske by Hebron på Vestbredden. Vestlige ledere fordømmer drabene.
  • 1. juli: Israel beskylder Hamas, der er blevet en del af magten i Gaza, for at være ansvarlig for de tre drab, og to mænd - angiveligt med tilknytning til Hamas – er eftersøgt som mistænkte. Israel bomber 34 »terrormål« i Gaza – deriblandt de mistænktes hjem. Fra palæstinensisk side bliver der affyret 18 raketter ind i Israel.
  • 2. juli: En 17-årig palæstinensisk dreng bliver fundet død øst for Jerusalem. Det fører til voldsomme uroligheder og gadekampe mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker i det østlige Jerusalem. En obduktion af drengen viser, at han er blevet brændt levende.
  • 8. juli: Israel indleder en militæroffensiv i Gaza mod Hamas. Offensiven kaldes Operation Protective Edge og har ifølge Israel som formål at slå hårdt ned på Hamas og de underjordiske tunnelsystemer, som Hamas ifølge Israel bruger til at sende raketter ind over Israel.

FAKTA

Fakta: Kampene om Det Hellige Land

Hvor mange personer er blevet dræbt

Palæstina: Mindst 2.143 palæstinensere er dræbt. Ifølge FN er cirka tre ud af fire dræbte civile. Mindst 494 af de dræbte er børn. Tusindvis af familier har forladt deres hjem i Gaza, der er blevet bombet af blandt andet israelske missiler og granater fra kampvogne. En håndfuld FN-drevne skoler er smadrede og 22 hospitalsklinikker er ifølge FN blevet ramt. FN vurderer, at 100.000 palæstinensere har mistet deres hjem. 17.200 boliger er enten ødelagte eller svært beskadigede.

Israel: 70 israelere er dræbt - heraf har seks civile mistet livet i konflikten.

FAKTA Fredsaftaler mellem israelere og palæstinensere

Hvor stor er Gazastriben?

Området er 360 kvadratkilometer med 41 kilometer i længden og mellem seks og 12 kilometer i bredden. 1,82 millioner personer bor i Gaza, hvilket gør Gazastriben til et af verdens tættest befolkede områder. Dermed er Gaza blot 27 procent større end Langeland, hvor der til sammenligning bor under 13.000 personer.

Jacob Friberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her