I disse dage mødes et ekspertudvalg under verdenssundhedsorganisationen WHO for at drøfte det omfattende ebola-udbrud, og hvordan man skal håndtere krisen.
Samtidig fortsætter antallet af mennesker, der er smittet med den dødelige sygdom, med at stige. WHO oplyser således, at 9.936 mennesker i Guinea, Liberia og Sierra Leone, der er hårdest ramt af ebola-udbruddet, er smittede. Indtil videre er 4.877 døde af ebola.




























