Jeg var klart nok en Janus, men var jeg også lidt en Tore?, spørger Kim Skotte i denne klumme, hvor han tager livtag med ungdommens dobbeltansigt i ’Den kroniske uskyld’.
»Så blev al den grød, man sad og sjuppede i resten af tiden, til noget meget bedre og rigtigere«, udbryder Janus på første side af ’Den kroniske uskyld’.
Janus beskriver den forskel, hans nye ven Tore udgør. Man blev »et helt andet menneske midt i den tåbelige duft af æggemadder, prutter og cigaretskod«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
