En italiensk-ejet færge, der blev ødelagt af en brand, som kostede mindst 13 mennesker livet, er ankommet til den italienske havneby Brindisi, hvor de italienske myndigheder vil gennemsøge fartøjet for at finde eventuelt flere omkomne.
Færgen 'Norman Atlantic', som blev ramt af en brand, da den søndag var på vej fra Grækenland til Italien, ankom fredag eftermiddag til Brindisi, skriver det franske nyhedsbureau AFP.



























