Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 5. jun. 2008 KL. 23.59

Danmark til tops på al-Qaedas fjendeliste

Danmark må affinde sig med at være blevet højtprofileret mål for terrorister fremover, mener eksperter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bombeattentatet på den danske ambassade viser, at Danmark nu befinder sig blandt de absolut mest terrortruede lande i verden.

Eksperter vurderer, at Danmark følger lige efter Israel, USA og England på listen over al-Qaedas værste fjender.

Det er blevet slået fast, efter at al-Qaedas leder i Afghanistan, Mustafa Abu Al-Yazid, tog ansvaret for selvmordsangrebet på den danske ambassade i Pakistan mandag, hvor mindst otte mistede livet og mange flere blev kvæstet.

Lykønskninger til »modige løver«
Da meddelelsen, som er underskrevet af Mustafa Abu Al-Yazid, onsdag aften blev lagt ud på flere al-Qaeda-relaterede hjemmesider, strømmede det ind med indlæg fra sympatisører, som lykønskede terrornetværkets »modige løver« med angrebet.

»Meddelelsen skal tages som et meget alvorligt tegn på, at Danmark er rykket langt op på al-Qaedas liste over mål, der skal rammes. Hvor Israel, USA og England altid har været i en speciel kategori, så er Danmark lige nu i hælene på dem«, siger den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi.

I meddelelsen truer al-Qaeda-lederen med flere angreb, hvis »de vantro i den såkaldte stat Danmark« ikke undskylder for at have krænket profeten med karikaturtegningerne.

Truslen skal tages alvorligt
Den trussel skal tages meget alvorligt, mener Magnus Ranstorp.

»Jeg siger ikke, at Danmark skal undskylde. Blot at truslen er kommet tættere på Danmark, og jeg frygter, at det hurtigt kan eskalere. Hvor al-Qaeda tidligere blot opfordrede andre til at slå til, så er de nu gået aktivt ind i kampen«, siger han.

I sidste uge meddelte CIA’s chef, Michael Hayden, at al-Qaeda var i defensiven verden over. Men de terroreksperter, Politiken har talt med, mener, at den udmelding kom af indenrigspolitiske grunde og ikke har hold i virkeligheden.

»På det operationelle plan er al-Qaeda i dag en ideologisk paraplyorganisation, der dækker over mange forskellige, lokale grupper rundt om i verden, som tilslutter sig ideologien – især i Pakistan – og på det felt er de ikke svækket«, siger den italienske terrorekspert Lorenzo G. Vidino fra Fletcher School i USA.

Stor propagandaværdi
Terrorangrebet på ambassaden er højst sandsynligt udført af en af de mange militante grupper i Pakistan, som har fået ordren fra al-Qaeda, vurderer han.

Det bekræfter al-Qaed- lederen, Mustafa Abu Al-Yazid, indirekte i sin meddelelse, hvor han hylder »den store rolle, som de pakistanske mujahedin spillede i operationen«.

»Angrebet har en stor propagandaværdi for den, som udfører det og tager ansvaret for det. De vil kunne påstå at være de rigtige forsvarere af profeten og dermed islam. Og i det her tilfælde kan det styrke al-Qaedas image blandt deres sympatisører«, siger Lorenzo G. Vidino.

Ofrenes antal ingen betydning
Den pakistanske terrorekspert, Zahid Hussein, som har fulgt de militante grupper i Pakistan tæt, vurderer, at angrebet fra al-Qaeda er et signal om, at de står stærkere i Pakistan, og at de er i stand til at lægge handling bag ordene.

»Antallet af ofre i denne aktion har ikke den store betydning. Det vigtigste her er signalet til Vesten og Pakistan om, at ’vi er i stand til at ramme jer’«, siger han.

Og netop fordi angrebet kædes sammen med profettegningerne, kan det være med til at styrke al-Qaedas position, mener han.

»Mange grupper er inspireret af al-Qaeda. Og sager som Muhammedtegningerne giver dem støtte. Det adskiller dette angreb fra andre terrorangreb. Tegningerne er en legitim sag, fordi de har vakt forargelse blandt store dele af befolkningen«, siger Zahid Hussein.

Ambassader udtrykker utilfredshed
Frygten for flere angreb er meget stor i Pakistan.

Torsdag aften blev den danske ambassade lukket, og flere andre ambassader har holdt møder med det pakistanske indenrigsministerium og udtrykt utilfredshed med sikkerheden.

De pakistanske myndigheder i Islamabad valgte i går aftes at sætte byen i højeste alarmberedskab, vejene til parlamentet blev afspærret, og der blev opsat checkpoints . Pakistansk politi beslaglagde desuden en lastbil fuld af sprængstoffer lige uden Islamabad.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Debat
29. maj. KL. 10.23

Vi må af med hashklubberne

Vi kan ikke acceptere den kriminalitet, der følger i kølvandet på hashklubberne.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen