Køb bananer. Køb bananer. Køb bananer, mens du kan.

For bananen er truet af en muteret skimmelsvamp.

Og svampen kan ende med helt at udrydde den populære gule frugt, skriver journalisten og forfatteren Dan Koeppel i sin ny bog 'Banana. The Fate of the Fruit that Changed the World'.

Banankoncerner forebyggede ikke
Sygdomme har alle dage lagt bananplantager øde.

De store frugtkoncerners strategi over for skimmelsvamp og andre sygdomme var nemlig blot at rømme de inficerede plantager og rydde mere regnskov for at etablere nye.

Men i 1950'erne kom den første store regning for ikke at sætte penge af til forskning og forebyggelse.

Sød banan gik til de evige frugtmarker
Skimmelsvampen Panama-syge bredte sig til hele verden og tog livet af den banansort, der indtil da var dominerende, 'Gros Michel'.

Gros Michel var ellers sødere og efter sigende mere velsmagende end de variationer, der findes i dag.

I stedet fremelskede de store banankoncerner sorten 'Cavendish', som var resistent over for Panama-sygen. I dag er stort set alle bananer på eksportmarkedet af Cavendish-sorten.

Svamp fra Fiji ramte de fattige
I 1980'erne bredte en ny type skimmelsvamp 'Sort Sigatoka' sig fra Fiji-øerne til det meste af kloden. Det ramte især fattige lande som Uganda, hvor banan indgår i næsten alle måltider.

Samtidig skruede banankoncernerne endnu mere op for brugen af pesticider og fungicider på denne, verdens nok mest intensivt besprøjtede afgrøde.

Banandød i Asien
Cavendish-sorten har hidtil klaret sig pænt i kampen mod Sigatoka-svampen.

Men nu er Panama-svampen muteret i Asien, og bananplantager er endnu en gang på vej til at bukke under for sygdommen. Også alle dem med Cavendish-sorten.

Globalisering vil sprede svampen
Med nutidens globalisering er det kun et spørgsmål om tid, før rester fra en asiatisk bananplantage bliver blinde passagerer i et fly eller et skib - og når de andre vigtige banan-kontinenter Afrika og Amerika.

Ifølge Dan Koeppel gentager historien sig, fordi banankoncernerne stadig ikke investerer nok i forskning, forebyggelse og udvikling af nye typer bananer.

Gensplejsning er kontroversiel
Koeppel mener, som flere andre eksperter, at bananens fremtid skal sikres gennem genmodifikation, fordi traditionelle avlsmetoder tager for lang tid.

Men de store bananproducenter tør ikke gå i gang for alvor af frygt for, at forbrugerne ikke vil spise gensplejset banan. Det, som Dan Koeppel ironisk kalder Frankenbanana.

Nummer fire i verden
Bananen er klodens fjerdestørste afgrøde efter hvede, ris og majs.

Bare de 10-15 procent af produktionen, der hvert år eksporteres til USA, EU og Japan, har en værdi på omkring fem milliarder dollar (knap 25 milliarder kroner).