Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 12. sep. 2008 KL. 09.17

Palin blev ristet om udenrigspolitik

Sarah Palin kom i problemer i sit første tv-interview, siden hun blev McCains vicepræsidentkandidat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Skal Georgien være medlem af Nato, og hvad synes du om Bushdoktrinen?

Det var blandt spørgsmålene, da Sarah Palin blev ristet i sit første tv-interview, siden John McCain overraskende gjorde Alaska-guvernøren til sin kandidat til vicepræsidentposten.

Den republikanske komet har været guvernør i to år og er blevet kritiseret for sin manglende erfaring på udenrigsområdet.

Og en stor del af interviewet med ABC-journalisten Charlie Gibson kom da også til at handle om udenrigspolitik.

Irakkrigen og Guds gerning
Allerførst skulle hun forklare en tidligere udtalelse om, at den amerikanskledede krig i Irak er »en gerning i Guds navn«.

»Jeg ved ikke, om det var præcis, hvad jeg sagde …«.

Det var præcis, hvad du sagde.

»… men referencen er Abraham Lincoln: Jeg vil aldrig mene at kende Guds vilje eller fortælle, hvad Gud siger. Men hvad Abraham Lincoln sagde … var, at vi ikke skal bede for, at Gud er på vores side i krigstid eller i nogen anden tid, men lad os bede for, at vi er på Guds side«, svarede hun.

Erfaring med energipolitik
Charlie Gibson spurgte Sarah Palin, om hun har den nødvendige erfaring til at blive vicepræsident og – som præsidentens stedfortræder – præsident. Hvilket hun svarede ja til.

Men det handler også om at forme en regering på en international scene, der bliver stadig mere kompleks. Da jeg tidligere spurgte senator McCain om dine udenrigspolitiske erfaringer, nævnte han, at du har været leder af Alaskas hjemmeværn, og at Alaska ligger tæt på Rusland. Er disse erfaringer nok?

»Hvad det handler om er at forme en regering og sætte regeringen på folkets side. Lad mig tale specifikt om en erfaring, som jeg ønsker at tage med mig, og det drejer sig om uafhængighed på energiområdet (...).

Men national sikkerhed handler om meget mere end energi?

»Det gør det. Men jeg vil ikke have, at du mister fokus på, at energi er grundlaget for national sikkerhed. Så vigtigt er det, så afgørende er det«.

Har du nogensinde rejst uden for USA, ud over den tur du tog til Kuwait?

»Canada. Mexico. Og ja, så den tur til Kuwait, som var mit livs rejse. At besøge vores soldater i Kuwait, at stoppe for at besøge soldater i Tyskland. Det var mit livs rejse, og det ændrede mit liv.

Har du mødt nogen udenlandske statsoverhoveder?

»Nej, det har jeg ikke. Og hvis du går tilbage i historien, så tror jeg, du kan stille mange vicepræsidenter det samme spørgsmål og få samme svar. Men Charlie, igen skal vi huske på, hvad det er, nationen ønsker lige nu. Og det er et ønske om noget nyt. Hvis man har et tykt cv med årti på årti i Washington, så ja, så har man nok haft lejlighed til at møde et statsoverhoved«.

Medlemskab af Nato
Sarah Palin blev også spurgt om konflikten i Georgien, hvor Rusland reagerede med militære angreb i Georgien efter sammenstød mellem georgiske soldater og sydossetiske oprørere.

»Vi skal holde øje med Rusland. At Rusland invaderer et mindre, demokratisk land, uprovokeret …«.

Du mener, det var uprovokeret?

»Ja, det gør jeg«, slog Sarah Palin fast.

Hun erklærede desuden, at hun støttede, at både Ukraine og Georgien bliver medlem af Nato.

Men med et medlemskab af Nato, ville vi så ikke blive nødt til at gå i krig, hvis Rusland går ind i Georgien?

»Jo, måske. Det er aftalen, når man er allieret via Nato-medlemskab«.

Støtte til Israel
I forhold til Iran og landets atomprogram erklærede Sarah Palin sin fulde støtte til Israel uden at komme nærmere ind på, om USA skulle inddrages i en militær operation i Iran.

Ligesom hun undlod at svare ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt hun støttede seneste ordre fra præsident Bush til de amerikanske soldater i Afghanistan om, at de skal krydse grænsen til Pakistan for at udføre militære operationer på landjorden.

Også uden at spørge den pakistanske regering om lov først.

Problemer med Bushdoktrinen
Sarah Palins største vanskeligheder opstod, da hun skulle svare på spørgsmål om Bushdoktrinen fra 2002, der lagde grundlaget for blandt andet Irakkrigen.

Er du enig med Bushdoktrinen?

»På hvilken måde, Charlie?«.

Hvilken betydning tillægger du den?

»At det er hans opfattelse af verden?«.

Jeg tænker på Bushs doktrin fra september 2002, før invasionen i Irak?

»Jeg tror, at Bush har prøvet at udradere islamiske ekstremister fra verden. Terrorister, som vil ødelægge os. Der er blevet begået nogle fejl, men det er skønheden ved vores demokrati – med nyt lederskab kommer muligheden for at gøre tingene bedre«.

Bushdoktrinen, som jeg forstår den, er, at vi har ret til selvforsvar baseret på formodninger, til at slå til militært for at forebygge. Er du enig i det?

»Charlie, hvis der er pålidelige og fyldestgørende efterretninger om et forestående angreb mod det amerikanske folk, så har vi al mulig ret til at forsvare vores land«, lød det fra Sarah Palin.

Debat med Biden i oktober
For Sarah Palin bliver det ikke den sidste gang, hun skal svare på spørgsmål fra en kritisk journalist - eller fra politiske modstandere.

Hun skal blandt andet deltage i en direkte transmitteret debat med demokraternes vicepræsidentkandidat, Joe Biden, som sendes 2. oktober.

Amerikanerne går til stemmeurnerne 4. november.

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer