Tyrkerne mener, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har en »eklatant mangel på diplomatiske evner i forhold til den muslimske og arabiske verden«, siger ekspert i tyrkisk politik.

Derfor blev Fogh i går kritiseret voldsomt af den øverste udenrigspolitiske rådgiver i regeringspartiet, AKP.

I dag afviser Tyrkiet dog, at landet har truffet afgørelse om Anders Fogh Rasmussens Nato-kandidatur.

»Mine rådgivere arbejder på det her. Når det er nødvendigt at træffe en beslutning, så bliver der truffet en beslutning«, sagde Tyrkiets præsident Abdullah Gül under et besøg i den irakiske hovedstad, Bagdad.

Tyrkiet ønsker ikke Fogh
Samme melding kommer fra en højtstående tyrkisk diplomat.

»Vi har ikke indtaget en holdning endnu. Det er for tidligt at tale om en holdning. Når vi beslutter os, vil vi indtage den holdning, som er i Tyrkiets og i Natos interesse«, siger diplomaten til nyhedsbureauet Reuters.

De mange forskellige signaler fra Tyrkiet er udtryk for, at mange tyrkere egentlig ikke ønsker Anders Fogh Rasmussen som Natos næste generalsekretær, mener Daniella Kuzmanovic, ph.d.-stipendiat og ekspert i tyrkisk politik og samfundsforhold.

»Fogh har et meget dårligt ry i Tyrkiet og resten af den muslimske verden på grund af Muhammedkrisen og den efterfølgende manglende diplomatiske håndtering. Han har simpelthen ry for at have en eklatant mangel på diplomatiske evner i forhold til den muslimske og arabiske verden«, siger Daniella Kuzmanovic.

Tyrkisk signal politik
»Samtidig er kritikken af Fogh udtryk for, at der en række politiske kræfter, som benytter muligheden for at manifestere sig op til de kommende lokalvalg i Tyrkiet. Det er populært at sige: ’Vi er ikke interesseret i Fogh. Vi varetager det muslimske synspunkt’. Generelt er det populært at vise modstand mod de store lande og kæmpe for muslimerne«, forklarer eksperten.

»Men det er vigtigt at understrege, at Tyrkiet virkelig ikke ønsker Anders Fogh Rasmussen på den post. Slet ikke når Nato skal til at spille en større rolle i Afghanistan og Pakistan«.

»Tyrkiet forsøger samtidig at komme til at spille en større rolle som brobygger mellem Vesten og de muslimske lande, og derfor ville det være utroværdigt, at Tyrkiet siger, de støtter Fogh, for han er jo upopulær i den muslimske verden«, siger Daniella Kuzmanovic.

Måske veto mod Fogh
Hun er i tvivl om, Tyrkiet vil bruge sin ret til at nedlægge veto mod Fogh.

»Jeg har stadig min tvivl om hvorvidt, Tyrkiet vil nedlægge veto, men i den næste tid vil vi på grund af lokalvalget i Tyrkiet høre flere kritiske kommentarer«.

»Hvis de skal godkende ham, skal de have noget igen. Så kommer der krav om en del klausuler om, der kræver, at Fogh skal respektere muslimerne, og at han skal regere anderledes, end han har gjort før. For de er jo heller ikke interesseret i at blive uvenner med Nato-partnere«.

Den nuværende Nato-generalsekretær, hollænderen Jaap de Hoop Scheffer, forlader posten 31. juli, og hans efterfølger ventes udnævnt på Nato-topmødet 3. og 4. april.

Ud over sagerne om Tyrkiets EU-medlemsskab og Muhammedtegningerne har Tyrkiet også været vred over, at Danmark tillader den kurdiske tv-station Roj-TV at sende fra København.