Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 26. aug. 2009 KL. 14.05

Big Brother sover bag skærmen

Britiske byer er propfyldte med overvågningskameraer. Men få forbrydelser opklares, fordi optagelserne ikke bruges.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der er et overvågningskamera for hver fjorten briter.

Alene i London overvåges gaderne af op mod en million overvågningskameraer. Men de fører ikke til opklaring af forbrydelser, afslører en ny politirapport, som britiske medier refererer.

Ifølge den interne rapport blev der i 2008 opklaret højst en forbrydelse pr. 1000 kameraer.

Skyldige går fri
I nogle tilfælde er gerningsmændene ikke dømt for forbrydelser, selv om de er blevet fanget af kameraerne og identificeret via optagelserne.

ARTIKEL50 overvågningskameraer sættes op hver time

Det har vakt opsigt i landet, hvor en storbyborger bliver filmet op mod 300 gange om dagen af de mange kameraer, som dækker bykernerne i de britiske storbyer.

Kræver uddannet personale
Ifølge politiet i London kan de dårlige resultater hænge sammen med den måde, optagelserne bruges på: De gennemgås af betjente, der ikke er uddannede til opgaven og betragtes tilsyneladende som tidrøvere under efterforskningerne.

Imidlertid forsvarer politiet sig med, at opklaringsprocenten kan hæves væsentligt, hvis brugen af optagelserne bedres.

LÆSOvervågning hindrer ikke kriminalitet

Forsøg i en række distrikter viser, at en ud af fem forbrydere identificeres, hvis særligt uddannede enheder sættes til at gennemgå optagelserne og distribuere dem til de relevante politiafdelinger.

Vigtige for alvorlige efterforskninger
Samtidig siger en talsmand for Londonpolitiet ifølge BBC, at alle større efterforskninger rummer en strategi for, hvordan overvågningsoptagelserne kan indgå.

»Vi anslår, at flere end 70 procent af drabene er blevet opklaret ved hjælp af overvågningsoptagelser«, vurderer han.

SE OGSÅTV-overvågning bremser hærværk

Rapporten om overvågningskameraerne er skrevet af lederen af Politiets billedidentifikations- og opklaringskontor og er blevet offentliggjort efter reglerne om aktindsigt, skriver de britiske aviser.

København får overvågningskameraer
Aalborg har allerede kameraer i byens populære værtshusgade, Jomfru Ane Gade.

København er også på vej til at få sine første overvågningskameraer i blandt andet Indre By. De første kameraer ventes at blive sat i drift den 1. november.

I forvejen har videooptagelser spillet vigtigte roller i straffesager herhjemme. De har renset uskyldige og fældet forbrydere.

LÆS300.000 kameraer overvåger os

Ungdomshus-anklagede renset af videobevis
I maj blev 24 unge frifundet for at have deltaget i uroligheder efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i 2007.

Videooptagelser afslørede, at de unge ikke kastede med sten, men at de tværtimod forholdt sig roligt. Det sikrede dem en frifindelse, da sagen blev afgjort i landsretten.

SELandsret frikender aktivister fra Ungdomshuset

Filmede knivdrab på Strøget
I sagen om det såkaldte 'huedrab', hvor den 19-årige Anton Njie Hansen blev stukket ihjel af den to år ældre Rasmus Balle Hansen, hjalp overvågningskameraer kriminalpolitiet meget.

Knivangrebet kom efter et skænderi om offerets hue. Og det viste sig, at videooptagelser fra butikker ud for gerningsstedet var afgørende for politiets arbejde med at dokumentere, hvordan drabet foregik.

LÆS OGSÅLandsretten fastholder dom for 'huedrab'

Bandeoverfald filmet
Også et overfald fra bandekrigen er blevet belyst takket være overvågningskameraer. Her blev en bilist angrebet af to modstandere i det, der tilsyneladende var endnu en batalje i den igangværende bandekrig.

LÆS OGSÅKølleoverfald fanget på film

Offeret blev angrebet, da han holdt ved et kryds i Gentofte og blev opsøgt af to personer, der har tilknytning til Hells Angels' støttegruppe AK81.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer