Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 7. sep. 2009 KL. 23.14

Guldfeberen raser i Mongoliet

Op mod en sjettedel af steppelandets befolkning graver nu guld. Men guldfeberen har store konsekvenser for miljøet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Guldgraverne flokkes ofte i udkanten af de store mineselskabers områder, hvor de gennemsøger jorden for guld. - Foto: ELIZABETH DALZIEL/AP

Guldgraverne flokkes ofte i udkanten af de store mineselskabers områder, hvor de gennemsøger jorden for guld. - Foto: ELIZABETH DALZIEL/AP

Mange forbinder nok guldfeber med det vilde vesten og eventyrlyst.

Men i Mongoliet er guldgraveriet hverdag.

Hundredtusinder af mongoler har droppet det traditionelle erhverv som hyrder, og i stedet kastet sig over ulovligt guldgraveri. Det beretter den amerikanske radiostation NPR.

Guldgraverne har fået øgenavnet 'ninja-miners', - altså ninja-minearbejdere.

Som ninja turtles
Ninja-navnet skyldes dog hverken, at guldgraverne er adrætte eller usynlige. De har fået navnet, fordi de oftest går rundt med deres guldvasker-skål på ryggen.

Det giver mindelser om de fire ninjaskildpadder fra 'Teenage mutant ninja turtles', der jo bærer deres skjold rundt på ryggen.

Der er ellers ikke meget superhelt over minearbejderne. De er oftest fattige og lever en nomadetilværelse, hvor de flytter fra område til område for at finde mere af det gyldne støv.

Bag sig efterlader guldgraverne græsstepperne som opgravede månelandskaber med udtørrede floder og forurenet jord. Men regeringen har indtil videre undladt at gribe ind, for guldgraveriet bidrager kraftigt til landets økonomi.

LÆS ARTIKEL Mongoliet erklærer undtagelsestilstand

Guldet er et økonomisk boost
Landets autoriserede minedrift udgør over 20 procent af landets bruttonationalprodukt. Men det anslås, at de ulovlige ninjaer graver endnu mere guld op af undergrunden end de etablerede selskaber.

Der er altså mange penge i ninjaerne.

VIDEO Se kort indslag om ninja-guldgraverne (Eksternt link)

»Med en sjettedel af befolkningen involveret i guldgraveriet, er det en enorm pengeindsprøjtning til økonomien«, forklarer Robin Grayson, der er stifter af Eco-Minex International.

Selskabet rådgiver i minedrift og miljø, og Robin Grayson var en af de første, der rapporterede om ninja-fænomenet.

Ifølge ham har guldfundene har gjort de tyndt befolkede områder rigere.

»Ellers ville landdiskrikterne næsten ikke have noget«, siger han til NPR.

Guldmøntens bagside
Men guldøkonomien har store konsekvenser for landets miljø. Stepperne pløjes op, og bjergområderne forurenes med kemikalier.

»Bagsiden er, at folk bruger kemikalier som cyanid, kviksølv og andet, der er meget skadeligt for miljøet og økosystemet, og som kan skade drikkevandet voldsomt«, siger Robin Grayson.

Det traditionelle arbejde som hyrder bliver sværere og sværere, som minedriften griber om sig. Derfor protesterer hyrderne.

»Vi har mistet vores græsstepper. Vi har mistet alt«, fortæller demonstranten Dechindorj Ganbold til NPR.

»Hvor er vi uheldige at have guld i vores land. Uden guld ville floderne strømme og livet være normalt. Men nu er der ingen vej tilbage«.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer