Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. okt. 2009 KL. 12.41

Fremmedfjendsk parti vækker debat i Sverige

Formanden for det højreorienterede Sverigedemokaterne erkender, at han ikke har belæg for mange af sine påstande om muslimer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sverigedemokraterne

  • Omkring 12 procent af de stemmeberettigede svenskere siger i en måling før partiformand Jimmie Åkessons debatindlæg, at de 'kan forestille sig' at stemme på partiet.
  • Til sammenligning havde Feministisk Initiativ for fem år siden næsten dobbelt så høje tal - uden at komme ind i Rigsdagen på valgdagen.
  • SD havde 4,7 procent i den seneste meningsmåling, så »det er ikke rasende stærkt«, siger Toivo Sjören, som er opinionschef for analyseinstituttet Sifo.

Næsten halvdelen af partiformand Jimmie Åkessons påstande er forkerte eller mangler belæg.

Så entydigt gør en række eksperter et debatindlæg fra formanden for det højereorienterede Sverigedemokraterne op i dagens Aftonbladet.

SD-lederen har fået Sverige op af stolene, efter at han i samme avis i går skrev en debatartikel kaldet 'Muslimerne er vores største udenlandske trussel'.

LÆS OGSÅSvensk partiformand angriber muslimer

21 påstande - ti af dem forkerte
I alt fremsætter Åkesson 21 påstande, hvoraf Aftonbladets eksperter vurderer, at ti af dem er forkerte eller overdrevne.

Partiformanden skriver blandt andet, at »mange af Europas større byer, inklusive Malmø, med største sandsynlighed kommer til at have et muslimsk flertal i løbet af nogle årtier«, og at »Sverige har flest voldtægter i Europa, og at muslimske mænd er kraftigt overrepræsenteret blandt gerningsmændene«.

SE ALLE PÅSTANDENE HER(eksternt link)

Begge påstande bliver afvist af eksperter, som Aftonbladet har konfronteret med Åkessons debatindlæg.

Man ved det ikke
I forhold til den første påstand skriver Aje Carlbom, som er socialantropolog:

»Det er meget omdiskuteret. Man ved ingenting om det. Antallet af muslimer bliver flere, men derfra kan man ikke drage konklusionen, at de inden for nogle årtier skulle udgøre et flertal«, siger han til Aftonbladet.

Han peger på, at Åkesson henviser til en artikel i Financial Times, som spekulerer i, om den muslimske minoritet kan blive en majoritet.

Helt og aldeles forkert
Påstanden om, at Sverige har flest voldtægter, og at mulimske mænd er kraftigt overrepræsenteret blandt gerningsmændene, afviser Klara Hradilova Selin, som har forsket i spørgsmålet.

»Det er helt og aldeles forkert. Vi har det største antal anmeldte voldtægter i Sverige, og det synes vi er godt. Det er en brøkdel af alle seksualforbrydelser, der meldes til politiet«, siger Selin og peger desuden på, at der ikke findes belæg for at sige, at muslimske mænd skulle være overrepræsenterede i statistikkerne over gerningsmænd.

»Jeg har ikke set nogen undersøgelse, der behandler det. Sverigedemokraterne henviser til to rapporter, en fra 1996 og en fra 2005. Den overrepræsentation, som blev fundet blandt udenlandske mænd, viste sig senere at være for stor«, siger hun.

De tørre faktuelle tal har Jimmie Åkesson også fået galt i halsen. I indlægget skriver han, at islam er Sveriges næststørste religion, og at ingen kunne forudse det for 20 år siden.

»Det blev islam allerede i slutningen af 1960´erne«, siger professor i islamologi ved Lunds Universitet, Jan Hjärpe.

Åkesson: Man kan antage, at det stemmer
Konfronteret med eksperternes vurdering af hans indlæg, erkender Åkesson, at han ikke havde belæg for at alle sine påstande.

»Der findes næsten ingen information at gå til, men i rimelighedens navn, kan man antage, at det stemmer«, siger han til avisen.

Professor: Værre end Dansk Folkeparti
I går i Dagens Nyheter beskriver Jan Hjärpe indlægget som »et værre nazi-udspil end Dansk Folkeparti nogensinde har gennemført«.

»Bytter man ordet 'muslim' ud med 'jøde' i debatindlægget, bliver det en kopi af nazisternes propaganda i 1930'erne«, siger han.