Hvilken amerikansk præsident var det nu, der i nogle få sekunder forvandlede sig til en tysker?

John F. Kennedy, naturligvis. Datoen var 26. juni 1963. To år efter at det kommunistiske Østtyskland havde delt Berlin med en betonmur, besøgte den 46-årige amerikanske præsident byen.

Den var en demokratisk enklave midt i en sovjetkommunistisk lydstat, DDR, den Tyske Demokratiske Republik, hvor et kommunistparti styrede alt fra top til bund i samfundet.

Kennedy talte til en tusindtallig skare fra en balkon på Schöneberg Rådhus. Det er sætningen »Ich bin ein Berliner«, Kennedy huskes for. Med disse fire ord gjorde præsidenten det klart, at USA stod last og brast med den vesttyske forbundsrepublik.

Se fotosMuren der delte Berlin

Dermed cementerede Kennedy den position, som efterfølgende præsidenter fulgte helt frem til republikaneren Ronald Reagans vision om et frit og udelt Berlin, ligeledes formuleret i Berlin, foran Brandenburger Tor 12. juni 1987.

Det gjorde Reagan med det fængende slagord: »Mr. Gorbachov. Tear down this wall«

Churchill, Kennedy og Reagan - historien om det delte Europa og Berlinmuren er skrevet af nogle få statsmænds legendariske taler.

Churchills jerntæppetale
Den kolde krigs første berømte udsagn formuleres i marts 1946, da Storbritanniens premierminister under krigsårene, Winston Churchill, besøgte det lille Westminster Universitet i den lille by Fulton i staten Missouri.

Churchill var forhenværende regeringsleder, da han besøgte Fulton. Ni måneder tidligere havde han tabt et parlamentsvalg til Labour-partiet. Med talen i Fulton - der efterfølgende blev kendt som 'Jerntæppetalen' - satte han dagsordenen for Vestens rolle i den kolde krig de følgende mere end 40 år.

DOKUMENTATIONLæs og hør hele Churchills tale(eksternt link - på engelsk)

Det centrale afsnit i talen lød:

»Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig over det europæiske kontinent. Bag denne linje ligger alle hovedstæderne i de gamle Øst- og Centraleuropæiske stater: Warszawa, Berlin, Prag, Wien, Budapest, Beograd, Bukarest og Sofia. Alle disse berømte byer og deres befolkninger omkring dem ligger i det, som jeg nu må kalde den sovjetiske interessesfære. Alle er de genstand for ikke bare sovjetisk indflydelse, men i stigende grad også sovjetisk kontrol«.

Østrig slap med skrækken
Tre år efter talen i Fulton blev den vestlige forsvarsalliance Nato dannet.

Ikke alle de hovedstæder og lande, som Churchill havde nævnt forblev under sovjetkommunismens åg under den kolde krig.

Østrig opnåede få år senere en status som neutral stat, der gjorde, at landet kunne udvikle en demokratisk styreform.

Jugoslavien løsrev sig fra sovjetblokken og udviklede sig egen, nationale variant af kommunismen og fik med tiden gode relationer til Vesten. De jugoslaviske borgere havde friheder, som østbloklandene i Warszawa-pagten (dannet 1955) kun kunne drømme om.

Da Churchill holdt sin tale, var den amerikanske præsident Harry S. Truman blandt tilhørerne. Siden fulgte republikaneren Dwight D. Eisenhower og i 1960 blev Trumans partifælle John F. Kennedy valgt.

»Jeg er borger i Berlin«
17 år efter Churchills jerntæppetale lød det centrale budskab i Kennedys Berlin-tale således:

»Friheden er udelelig, og når et enkelt menneske er gjort til en slave, betyder det, at ikke alle er frie. Når alle engang er frie, vil vi kunne se frem til den dag, da denne by vil blive genforenet og både landet og det øvrige kontinent vil blive samlet i en verden, båret af fred og håb. Når den dag kommer, vil Vestberlins befolkning kunne ranke sig ved den kendsgerning, at de befandt sig i forreste linje, da det gjaldt«.

DOKUMENTATIONSe Kennedys Berlin-tale (eksternt link - på engelsk)

»Alle frie mennesker, uanset hvor de lever, er borgere i Berlin. Derfor, som en fri mand, er jeg stolt af at kunne sige: Ich bin ein Berliner«.

LÆS ARTIKEL Der var engang en mur

24 år efter kom præsident Ronald Reagan til Berlin. Efter nogle år med uforsonlighed mellem USA og Sovjetunionen - 'Ondskabens Imperium' var den betegnelse, som Reagan brugte om sovjetblokken - var den amerikanske præsident begyndt at forhandle nedrustning med den daværende sovjetleder, Mikhail Gorbatjov.

Riv muren ned, hr. Gorbatjov
Men Reagan havde andet end missiler og langdistancebombefly på dagsordenen. Hvilket blev klart i talen 12. juni 1987 foran Brandenburger Tor. Talens centrale afsnit lød:

»Vi hører meget fra Moskva om en ny politik, der satser på reform og åbenhed. Nogle politiske fanger er blevet løsladt (...) og nogle virksomheder er begyndt at arbejde med mindre statslig kontrol. Er der her tale om dybdegående forandringer af sovjetstaten? Eller er der tale om symbolske tiltag, der kun skaber falske forhåbninger i Vesten og som styrker sovjetsystemet uden at ville forandre det? Vi ønsker forandring og åbenhed velkommen, fordi vi mener, at frihed og sikkerhed hører sammen. Udviklingen af den menneskelige frihed kan kun bidrage til at fremme verdensfreden«.

DOKOMENTATION Se de centrale afsnit fra Reagans tale ved Berlinmuren (eksternt link - på engelsk)

»Der er et enkelt skridt, som Sovjetunionen kan tage, som dramatisk ville fremme både fredens og frihedens sag. Generalsekretær Gorbatjov, hvis De ønsker fred, hvis De ønsker velstand for Sovjetunionen og Østeuropa, hvis De ønsker liberalisering: Kom til denne port! Hr. Gorbatjov, åben denne port! Hr. Gorbatjov, riv denne mur ned!«.

Resten er historie.

LÆS ARTIKEL Folket dumper den rå kapitalisme