Annonce
Internationalt 4. dec. 2009 KL. 08.18

Dødsdømte nordmænd har stadig håb

Dødsdommen mod to nordmænd i Congo bygger på forkerte beviser, mener vicepræsident ved appeldomstol.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Congos militære højesteret vil ophæve dødsdommen over to nordmænd.

Det mener Frederic Embu, der er vicepræsident ved den appeldomstol, som i går dømte Tjostolv Moland og Joshua French til døden for drab.

Det skriver norske VG. Avisen har talt med vicepræsidenten, der var uenig med flertallets afgørelse.

Bygger på rettergangsfejl
Han peger på, at dommen især bygger på en tilståelse, som Tjostolv Moland gav til politiet på et tidspunkt, hvor han var tvangsindlagt på sygehuset som psykisk syg.

»Det er helt forkert at benytte sig af tilståelsen. Domstolen havde selv krævet, at Moland skulle lade sig behandle af en psykiater fra Kinshasa. Alligevel vælger den samme domstol at dømme ham uden, at han har fået den aftalte behandling. Det er en grov rettergangsfejl. Derfor tror jeg, at den militære Højesteret i Kinshasa vil ophæve dommen«, siger Frederic Embu.

De to mænd blev dømt til døden for at have dræbt deres chauffør tilbage i maj.

Samtidig fik de fået 20 års fængsel oveni dødsdommen for forsøg på drab, spionage, bandevirksomhed og væbnet røveri.

LÆS OGSÅNordmænd får dødsstraf i Congo

De blev desuden dømt til at betale en stor erstatning til såvel den congolesiske stat som enken efter den dræbte chauffør.

Også den norske stat skal betale erstatning til Congo, da domstolen mener, at nordmændene spionerede for Norge.

Ny sag tager tid
De to nordmænd blev første gang dømt til døden i september ved en militær domstol. Det er uvist, hvornår den militære Højesteret vil tage stilling til sagen.

Under alle omstændigheder ser det ud til, at Tjostolv Moland og Joshua French kan forberede sig på at skulle sidde bag tremmer en rum tid endnu.

LÆS OGSÅ Norge afviser blankt penge-krav fra Congo

Den militære Højesteret tager ifølge VG kun stilling til, om der er begået procedurefejl.

Derfor vil hele sagen mod Tjostolv Moland og Joshua French skulle gå om, hvis Højesteret kommer frem til, at det har været tilfældet.

»Så skal retten sættes på ny, og det tager altsammen tid«, siger Frederic Embu.

Han peger også på, at der er begået mange fejl i efterforskningen, hvor beviser ikke er blevet registreret på tilstrækkelig vis.

Desuden er nordmændene ikke blevet afhørt på et sprog, de behersker, hvilket er et krav både i congolesisk og international lov.

»Man kan ikke udelukke, at Højesteret vil slå ned på det«, siger Frederic Embu.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Kroniken
29. maj. KL. 00.01
kønskvoter. Norske forskere har bevist, at kønskvotering og sanktioner er fremragende instrumenter at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet med. - Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Norsk kønskvotering er en stor succes

Norge indførte kønskvotering ved lov for fire år siden, og det har virket.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer