Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jan. 2010 KL. 09.35

Taleban har ramt Kabul flere gange

Dagens storstilede angreb mod ministerier og indkøbscentre understreger den udsatte position, Afghanistans hovedstad har.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Talebans stormløb mod mål i Kabul er det seneste i en række af alvorlige angreb mod den afghanske hovedstad.

Det foregående skete så sent som lørdag, hvor der blev affyret raketter mod det sikrede, diplomatiske Wazir Akbar Khan-kvarter i byen, netop som USA's særlige Afghanistanudsending og Storbritanniens udenrigminister David Milliband besøgte landet.

I december sprængte en selvmordsbomber sin bil ud for det lille Heetal Hotel, som blev brugt af udlændinge. Otte omkom, mens 40 blev kvæstede ved eksplosionen, som blandt andet beskadigede Norges ambassade.

LÆS ARTIKELTalebanske selvmordsbombere stormer Kabul

I november forsøgte en selvmordbomber at ramme en forbikørende militærkonvoj nær den internationale Camp Phoenix-base i den afghanske hovedstad.

FN-gæstehus mål for terrorister
Også i slutningen af oktober slog terrorister til i byen: Det skete, da et gæstehus, som blandt andet blev benyttet af FN-medarbejdere, blev stormet af talebanterrorister iført politiuniformer. Det kostede 11 mennesker livet, blandt dem tre af gerningsmændene.

Samtidig blev Hotel Serena mål for raketbeskydning.

Tidligere på måneden kostede en bilbombe 17 mennesker livet ud for den indiske ambassade. Næsten 100 blev såret, da en bombe sprængtes ud for bygningen.

SE FOKUSKrigen mod Taleban